Af Birgitte Vind
Rigtig mange pensionister rammes hver måned på pengepungen, hvis deres ægtefælle stadig er i arbejde, eller hvis de selv arbejde ved siden af deres pension. De modregningsregler bliver dog afskaffet, og i Vejle kommune handler det om 2000 pensionister, der har en ægtefælle, der stadig er i job, som kan se frem til flere penge hver måned. Derudover kommer 500 folkepensionister til at få mere ud af det arbejde, de lige nu har ved siden af deres pension.
Ældreordfører Birgitte Vind er overordentligt glad for, at modregningsreglerne snart er fortid og glæder sig på pensionisternes vegne.
”I min tid som ældreordfører har jeg fået mange henvendelser om modregning i ens pensionsindtægt. Tallene taler da også for sig selv. Rigtig mange danskere oplever, at blive trukket i pension, fordi de selv eller deres ægtefælle har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fjerner incitamentet til at arbejde, og det efterlader mange danskere med en oplevelse af, ikke kan kunne forsørge sig selv,” lyder det fra Birgitte Vind, der uddyber:
”At afskaffe modregningen i både grundbeløb og tillæg vil få en stor økonomisk betydning for 130.000 pensionister på landsplan. Det er rigtig mange mennesker, som hver måned afleverer rigtig mange penge til fælleskassen på grund af de her regler, som nu får lidt mere at gøre godt med,” siger Birgitte Vind.
Tallet 130.000 er for nuværende et skøn fra beskæftigelsesministeriet, og indbefatter både folkepensionister, der bliver modregnet i pension, hvor de selv arbejder, men også folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister som lige nu bliver modregnet i deres månedlige pension, fordi de har en kæreste eller en ægtefælle, der stadig er på arbejdsmarkedet.
Sammen med SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har regeringen indgået reformpakken ”Danmark Kan Mere I”, hvor blandt andet afskaffelsen af modregningsreglerne for arbejdsindtægter i pensionen afskaffes.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.