Vejle Kommunes folketal har fået et godt nøk opad. Det var især i 2021, at der skete noget med folketallet: Befolkningen øgedes med 2079 personer, hvilket nærmer sig dobbelt så meget som de sidste 10 års gennemsnit, viser tal fra Ugeavisen Vejle.
Vejle Kommune rummer ialt 119.007 borgere, og det er især Vejle by, der tiltrækker nye beboere. Vejle Kommune fortæller, at der er kommet 1500 indbyggere til, nu 60.432 indbyggere.
“Udviklingen i vores kommune går virkeligt stærkt i disse år. Vi har jævnligt præsteret flotte tal for befolkningsudvikling. Men man må bare sige, at 2021 har været et kapitel for sig”, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) i Vejle Kommunes pressemeddelelse.