Vejle Kommunes nye rygepolitik vækker kritik

Profilbillede
dato

De kommunalt ansatte må ikke, men byrådspolitikerne må godt. Altså ryge i arbejdstiden. 

Fra den 1. august er det ikke længere tilladt for Vejle Kommunes ansatte at snuppe en smøg i arbejdstiden. 

Men reglen gælder altså ikke for byrådsmedlemmer. Det mener Torben Elsig-Pedersen (R) er en fejl. 

“For det første, så synes jeg, det være god moral, at byrådsmedlemmerne tilslutter sig den samme politik, som vi har vedtaget for de ansatte. Jeg synes også, der var nogle signaler på og efter byrådsmødet, som taler i samme retning. Jeg kunne have stillet det som et ændringsforslag under byrådsmødet. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg nødigt ville flimre debatten. Der var i forvejen forskellige holdninger til, om vi kunne gøre det”, siger Torben Elsig-Pedersen til Vejle Amts Folkeblad.

Nu vil politikeren tage spørgsmålet op på det kommende byrådsmøde, og han foreslår, at rygepolitikken skal gælde for byrådspolitikere, borgere og øvrige gæster, når de besøger kommunens arbejdspladser eller kommer til møder og arrangementer af Vejle Kommune.

Vejle Byråd samles til byrådsmøde den 30. marts.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook