Nu kan du komme til koncert med trioen Zenobia, som laver unikke og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat.
Det er søstrene Louise og Charlotte Støjberg, der sammen med Mette Kathrine Jensen Stærk udgør Zenobia.
Trioens sangmateriale er ganske vist traditionelle viser og salmer, men musikken er helt deres egen, når de fortolker den med argentinsk tango og dansk folkemusik. De tre musikere er opvokset i området ved Egtved, har kendt hinanden fra barnsben, og har fået den danske visetradition ind med modermælken.
Nu udgør de tilsammen trioen, et professionelt fællesskab, der konstant fornyer, skaber og fortolker den danske sangskat.
Der er gratis entré til koncerten, og bestilling af billet er ikke nødvendig.
Tid: Tirsdag den 15. marts 2022, klokken 19.00 - 20.30.
Sted: Vinding Kirke, Vindingvej 94, 7100 Vejle.