Sommeren får mange til at snøre løbeskoene og komme ud i det gode vejr. Hos Vejle Performance er der derfor ekstra fokus på løbestilsanalyse, der kan hjælpe både nye og erfarne løbere med at optimere løbet og forebygge skader.
Når flere begynder at løbe i sommermånederne, følger der for mange også ømhed, overbelastning og skader med. Særligt knæproblemer, skinnebensbetændelse og smerter omkring fødder, hofter eller hæle er noget, mange løbere oplever.
Hos Vejle Performance kan en løbestilsanalyse være et vigtigt redskab til at finde årsagen til generne og samtidig give løberen konkrete værktøjer til at løbe mere skånsomt.
“Der kan ofte hentes rigtig meget ved at kigge på løbestilen. Det handler ikke om at ændre noget bare for at ændre det, men om at se, hvor der faktisk kan skabes en forbedring for den enkelte,” lyder det fra Vejle Performance.
Analyse i naturlige omgivelser
En løbestilsanalyse hos Vejle Performance foregår som udgangspunkt udenfor på Vejle Atletikbane. Det gør den, fordi målet er at se løberen i en så naturlig løbesituation som muligt. Kun hvis man normalt udelukkende løber på løbebånd, foregår analysen indendørs.
Inden selve analysen starter, tales der om tidligere og nuværende skader. Herefter laves en bevægelsesanalyse samt test af stabiliteten omkring lænd, hofter, knæ og ankler.
Under løbet bliver der filmet fra flere vinkler, så fødder, knæ og hofter kan analyseres. Her ser man blandt andet på fodlanding, symmetri, skridtlængde og hoftestabilitet.
For både nybegyndere og øvede løbere
Løbestilsanalyse henvender sig til alle, uanset om man er nybegynder, motionist eller eliteidrætsudøver. Efter analysen gennemgås testen sammen med løberen, og der gives rådgivning om løbetræning, løbesko, indlæg og relevante øvelser, der kan bruges som supplement til træningen.
Fokus er altid på det enkelte menneske og den enkeltes behov.
“Formålet er at tilpasse rådgivningen til personen, så løbet bliver så skånsomt og effektivt som muligt,” lyder det fra Vejle Performance.
En samtale, analyse og gennemgang varer omkring 60 minutter. Har man allerede en skade, er det også muligt at komme forbi og få en tid til fysioterapi.
Mandag: 08.00 - 18.00
Tirsdag: 07.00 - 15.30
Onsdag: 08.00 - 18.00
Torsdag & Fredag: 08.00 - 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket