Vejle Shopping sætter gang i Vejle med livemusik

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

I lørdags blev der sat fuld gang i Vejle midtby med livemusik. Hele syv forskellige steder blev der arrangeret koncerter og det foregik i tidsrummet fra 10:00 til 18:00. Det er Vejle Shopping der har stået for denne hyggelige dag.

Lørdag var der fuld gang i Vejle midtby. Der var nemlig livemusik hele syv forskellige steder i midtbyen med en masse gode kunstnere. Vejle Shopping og de penge der blev indsamlet tilbage i 2020 ved salg af indkøbsnet, betalte for de mange musikalske indslag.

Initiativtager Søren Lyng Benthin sagde følgende: “Jeg er stolt og taknemmelig for al den støtte, foreningen har modtaget, og af de frivillige, der har lagt et kæmpe stykke arbejde for Vejle. Og jeg glæder mig til, at vi nu endelig kan give tilbage til vores fantastiske by og dens butiksliv.”

Det blev da også en fantastisk dag med livemusik i gaderne. Ved Søndertorv ved Bryggen spillede tre forskellige kunstnere, på Nørretorv spillede Bech & Bech, Vejle Midtpunkt havde to kunstnere på besøg, Rådhustorvet havde også to kunstnere, Den Smidtske Gård to kunstnere og så var der Vestergade og Vissingsgade, som begge havde en kunstner hver.

Med andre ord var der altså fuld gang i Vejle stort set uanset hvor du befandt dig i byen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook