Vejle veterantog kører for sidste gang

Foto: Stock Photo. Vejle Veterantog har snart kørt sin sidste tur.
Profilbillede
dato

Weekenden d. 4. og 5. december bliver formodentlig den sidste gang Vejle veterantog kører sin vante julerute mellem Vejle og Grejsdalen. Skinner med signalsystem udskifter nemlig næste år den mere end 50 år gamle tradition. 

Det gamle veterantog er kendt og elsket af mange vejlensere, der gennem årene, traditionen tro, har kørt den hyggelige juletur mellem Vejle og Grejsdalens gamle station. 

Det kulfyrede damplokomotiv fra 1916 har trukket de mere end 100 år gamle togvogne på ruten i mere end et halvt århundrede.

Nu ser det ud til at slutte, når weekenden d. 4. og 5. december er ovre. Nye tider byder på nye systemer – det er også tilfældet for skinnerne på denne Vejle rute.

Skinner udskiftes med ERMTS system

Det kan altså blive den sidste mulighed for at prøve den, for nogle, hyggelige juletradition. I år 2022 venter nemlig udskiftning til ERMTS signalsystem.

Banedanmark påbegynder arbejdet med det nye skinnesystem i efteråret næste år. En æra er således slut med trætogvogne, hvoraf nogle har eksisteret siden 1898.

Skulle du få mod på en tur i veterantoget, så er der da også rig mulighed for at erhverve sig et juletræ. På den gamle station i Grejsdalen venter Støtteforeningen Dalstedets Venner nemlig med salg af juletræer lige til at tage med hjem og pynte op.

Her kan du således støtte et godt formål og samtidig få en god oplevelse med familien – et lille stykke af Vejles historie er ved at ebbe ud.

Kilde: Vafo.dk

Seneste på facebook