Vejles Kajakroer succes ved Nordisk mesterskab

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

De danske kajakroere gør det godt til OL, men vi har også unge talenter der gør det forrygende til andre konkurrencer. To roere fra Kajakklubben Vejle Å har nemlig vundet medaljer til de nordiske mesterskaber. Det er 16-årige Jakob og 17-årige Lise der er kommet hjem med flotte medaljer.

16-årige Jakob Søndergaard Lorenzen og 17-årige Lise Vølker Nielsen har vundet flere medaljer. Lise Vølker Nielsen var hurtigst af alle deltagerne på 500 meter og vandt derfor Danmark et mesterskab. Yderligere vandt hun bronze med sine tre medroere og sølv da hun skiftede til tomands kajak. 

Jakob vandt også tre medaljer med hjem til Danmark. På 6x200 meter vandt Jakob sølv og i to andre konkurrencer blev det til bronze.

Det må man sige, at Vejle Kajakklub kan være utroligt stolte af. To af deres talenter tog hver tre medaljer med hjem til Danmark. Det er dog ikke nogen overraskelse, at disse to unge mennesker er utroligt gode.

De er nemlig blevet udtaget til det danske ungdomslandshold på baggrund af deres imponerende præstationer gennem de sidste par år. Fortsætter de med at arbejde på at blive endnu bedre er der god sandsynlighed for, at vi kommer til at høre mere til disse navne i fremtiden.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook