Har du også megapinlige forældre, der altid skal fortælle om “dengang de var børn”, selvom du allerede har hørt de fjollede historier tusind gange før?
Nu kan du komme forbi biblioteket og møde Verdens Pinligste Far, kendt fra podcasten af samme navn. I podcasten møder vi Freja og Malte og deres vildt pinlige far, som får dine egne forældres pinlighed til at blegne.
Simon Lund Larsen, der laver podcasten med sine to børn, kommer på besøg på børnebiblioteket og læser nogle af sine historier højt. Herefter kan du snakke med om, hvordan du kan komme igang med at fortælle dine egne historier.
Arrangementet er for børn i alderen 5-12 år.
Det er gratis at være med, men bestilling af billet er nødvendig, det kan du gøre her.
Tid: Lørdag den 2. april 2022, klokken 11.
Sted: Vejle Bibliotek.