Vil du gerne deltage i gallataffel i anledning af H.K.H. Prins Christians 18 års fødselsdag?

Foto: Franne Voigt
dato

Prins Christian inviterer til gallafest på sin 18-års fødselsdag den 15. oktober. Han ønsker at fejre dagen med andre 18-årige fra hele Danmark.

Kongehuset har inviteret to unge fra hver kommune til gallataffel på Christiansborg Slot, hvor de vil fejre sammen med repræsentanter fra ungdomsorganisationer og unge fra sportens, kunstens og kulturens verden.

I Vejle Kommune vil de to deltagere blive fundet ved lodtrækning blandt dem, der udfylder en formular på kommunens hjemmeside senest den 6. september.

De to heldige vindere vil blive kontaktet den 8. september.

For at deltage skal du bo i Vejle Kommune og være 18 år på dagen for gallataflet.

Du skal være indstillet på selv at dække udgifter til påklædning og transport til opsamlingssteder, hvor Kongehuset vil sørge for busser til og fra København.

Kilde: Vejle Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook