Webkoordinator med styr på den gode digitale patientkommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du omsætte faglige termer og sygehus-sprog til almindeligt dansk, så patienterne ikke er i tvivl om, hvad der skal ske? Har du samtidig styr på CMS, SEO og WCAG? Så har vi et job til dig, hvor du kan være med til at hjælpe tusindvis af mennesker hver eneste dag. Vi søger nemlig en webkoordinator til vores team for digital patientkommunikation på Sygehus Lillebælt.


På Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først – også når vi kommunikerer. Derfor samler vi opgaven med at redigere og producere indhold til vores hjemmeside i kommunikationsafdelingen. Til den opgave søger vi en webkoordinator, som har styr på både teknikken og den skarpe webtekst.

Du bliver en del af ’team patientkommunikation’, hvor vi også har et tekst-team (pjecer) og et brev-team. Vi ser nemlig på hele kommunikationspakken og patienternes forløb, så vi sikrer sammenhæng og ensartethed i de forskellige informationer.

Teamet skal arbejde med vores patientinformationer, som skal være med til at sikre, at patienterne forstår, hvad der skal ske, og hvad det er for en type undersøgelse eller behandling, de skal have. De skal også bidrage til, at patienterne føler sig trygge og holdt i hånden med relevante, forståelige informationer på det rigtige tidspunkt. Derfor vil dit arbejde være af stor vigtighed for patienterne og deres forløb på sygehuset.

Din primære opgave bliver at skrive indhold og vedligeholde informationer på vores digitale platforme. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med fagredaktørerne i sygehusets forskellige afdelinger. De har ansvaret for det faglige indhold, mens du bliver garant for kommunikationsfagligheden og den gode webtekst/indholdet til gavn for patienterne.

Du vil blive ansat som en del af kommunikationsafdelingen, hvor vi lige nu er 15 medarbejdere inklusiv kommunikationschefen. Vi sætter alle patienten først i kommunikationssammenhæng, og vi vægter vores faglighed højt. Vi hjælper hinanden, når opgaverne skal løses, men du skal også kunne arbejde selvstændigt – og så må du gerne have godt humør. Vi arbejder helt konkret med high performance-teams og dyrker dagligt fællesskabet i afdelingen – blandt andet ved skemalagte gå-ture, fælles morgenmøder, team-timer, deltagelse i kollega-motion med mere. Derudover skal du forberede dig på, at samtalen over frokosten ofte handler om nyheder, sport og ikke mindst gode serier.

Arbejdsområde
Som webkoordinator skal du blandt andet:

  • skrive og vedligeholde indhold på hjemmesiden
  • redigere hjemmeside (Umbraco) og intranet (SharePoint-baseret intranet – Wizdom)
  • sikre sammenhæng og genkendelighed i vores patientinformationer på tværs af kommunikationskanaler
  • stå for SEO og optimere webindhold – blandt andet på baggrund af indsigter fra analyseværktøjet Monsido
  • vejlede og rådgive i digital patientkommunikation
  • bygge formularer (Nintex og Xflow).
  • kunne bistå weborganisationen med opgaver vedr. intranettet
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • har flere års erfaring med produktion af skriftligt materiale og skriver flydende og korrekt dansk
  • elsker at skrive og er vant til at skrive til specifikke målgrupper
  • har erfaring med tilsvarende opgaver i en stor organisation – meget gerne med borgerrettet eller patientrettet kommunikation
  • er analytisk skarp og med lethed kan uddrage hovedpointerne af en tekst
  • har erfaring med at arbejde i CMS – gerne Umbraco, Wizdom og microsoft 365
  • har erfaring med webanalyse, brugervenlighed, SEO og webtilgængelighed
  • er proaktiv og handler på eventuelle udfordringer
  • kan samle de digitale tråde og arbejde på tværs af vores forskellige digitale platforme (web, apps mv)
  • er åben og imødekommende, god til at danne relationer og synes om at have mange forskellige samarbejdspartnere.
Du har en kommunikationsfaglig uddannelse og er enten cand. comm, journalist, eller cand. It

Det afgørende for os er, at du både er god til det daglige driftsarbejde, at du sætter brugeren først, tænker i brugerrejser og -oplevelser og er analytisk i din tilgang. Du skal også trives både i rollerne som udførende, rådgiver og udvikler.

Jobbet kræver en god portion overblik og et godt servicegen. Derfor skal du være god til at samarbejde og inspirere andre med din stærke faglighed og smittende interesse for faget. Du skal være struktureret og kunne nå dine deadlines, og du skal kunne klare, at der til tider er ekstra meget fart på.

Vi tilbyder:

  • Et job med masser af mening
  • Et nyoprettet job, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på stillingen
  • Tæt samarbejde både med afdelingerne på sygehuset og med kollegaerne i kommunikationsafdelingens forskellige teams
  • Gode kollegaer i en afdeling, hvor vi hele tiden udvikler os med fokus på sygehusets vision om altid at sætte patienten først – også i kommunikationssammenhæng
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det – dog ikke af fast karakter.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Du vil blive ansat i kommunikationsafdelingen på Sygehus Lillebælt og vil i det daglige referere til den faglige leder af patientkommunikationsteamet. Du kommer efter planen til at sidde på sygehuset i Vejle, men vil også skulle sidde i Kolding ind i mellem.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest den 12. november. Vi forventer at holde samtaler den 23. november. Du skal regne med at løse en lille opgave i forbindelse med samtalen. Tiltrædelse forventes senest 1. januar 2024.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt – Patienternes Sygehus – på http://www.sygehuslillebaelt.dk. Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte webkoordinator og teamleder for vores patientkommunikationsteam, Louise Pedersen, på mlp@rsyd.dk eller 61 62 24 23, eller grafisk designer Morten Philip på morten.philip@rsyd.dk eller 40 42 31 44.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930525

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook