Lørdag d. 27. november kan kvinder, der ønsker at optimere eget liv, energiniveau og forfølge egne drømme komme på workshop. Det er Hjerterummet i Vejle, der byder indenfor til coaching om overbevisninger, livets lys, velvære og ro i sjælen.
Når hverdagen kører derud af med 180 km/t og både børn, karriere og hustrurollen skal tages hånd om, så kan det være svært altid at mærke sig selv.
Denne workshop stiler efter at komme ind til kernen. Her vil der være fokus på, hvor du er lige nu i livet, og hvor du gerne vil hen.
Workshoppen er af kvinder og for kvinder. Det er underviserne Kristina Gyldal Wiewiorra og Michelle Andreassen, der står bag dette arrangement.
Fra utilstrækkelig til at leve det liv du drømmer om
Underviserne på denne workshop er både udstyret med egne erfaringer og masser af teoretisk viden om, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil hen i dit liv.
Der tages hul på emnet overbevisninger. Står du selv i vejen for at nå dine drømme? Hvad giver dig ro i sjælen? Hvordan kommer du derhen?
Måske er du din egen største forhindring – måske er det liv, du drømmer om, ikke så langt væk, som du tror? Hvordan vil du finde ud af det, hvis du ikke søger svarene?
Denne workshop giver dig mange konkrete svar på, hvordan du kan få mere ud af livet – var det noget for dig?