1-3 it-arkitekter – vær med til at sætte strategisk retning for vores it-landskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe os med at skabe sammenhæng og bidrage til strategisk udvikling af vores it-landskab? Så har du nu muligheden for at blive del af vores fagligt og socialt velfungerende arkitekturteam.

Velkommen til Arkitektur
Vi er et fagligt og socialt velfungerende fællesskab med omkring 20 kolleger. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi opretholder et højt fagligt niveau. Det har du også – og du må meget gerne komme med noget, som du ved rigtig meget om og som kan gøre os andre endnu bedre. Vi udveksler viden, idéer og tanker på teammøder, som medarbejderne selv planlægger og leder, og vi er generelt hårdt ramt af både nysgerrighed og trang til at videndele. Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med!

Vores opgave er at levere arkitekturydelser af høj kvalitet til gavn for Region Syddanmarks it-brugere og i sidste ende borgere. Det gør vi gennem rådgivning til regionens forvaltninger og it-projekter, hvoraf de fleste er både store og komplekse. Samtidig løfter vi vores forpligtelse til at se på tværs og være med til at sætte den overordnede retning for udviklingen af regionens it-landskab ved at give input til strategier, overvåge nye teknologier og formulere målbilleder.

Fagligt og kompetencemæssigt dækker vi bredt, og vi har specialister i forretningsarkitektur, løsningsarkitektur (herunder informationsarkitektur) og infrastruktur. Vores faglige spændvidde ser vi som en af vores allerstørste styrker, og vi bringer den dagligt i spil i vores opgaveløsning. Derudover vil du altid kunne finde en kollega, som kan give dig sparring og faglige input.

Baggrund for stillingerne
Region Syddanmark har per 1. maj i år implementeret en reorganisering på it-området, som tager udgangspunkt i oprettelsen af otte strategiområder med ansvar for hver sin andel af regionens ca. 1.100 it-systemer. Hver strategiområde ledes af en strategigruppe, som igen understøttes af hver sit tværgående serviceteam, der med afsæt i en bred sammensætning af kompetencer skal bidrage til at sætte retning for strategiområdet med en delstrategi og et roadmap for de vigtigste aktiviteter.

For Arkitekturfunktionen indebærer den nye organisering et endnu større fokus på at rådgive på tværs og mod ledelseslaget og på at sikre en sammenhængende, ensartet og strategisk funderet udvikling af Region Syddanmarks it-landskab. Det forløser vi blandt andet ved at udvikle en Enterprise Architecture-funktion og et team af arkitekter med fokus på hver sin strategiområde. Derudover holder vi fortsat fokus på at målrette vores ydelser til igangværende it-projekter med afsæt i de nødvendige delfagligheder inden for data, systemintegration, sikkerhed med videre.

Helt overordnet står vi lige nu foran en stor og spændende opgave med at få løbet den nye organisering i gang – og det betyder for os, at vi mangler dygtige it-arkitekter til følgende opgaver:

  • Bemanding af det tværgående serviceteam i strategiområdet Psykiatri
  • It-arkitekturrådgivning og –ydelser til vores voksende portefølje af it-projekter
  • Bidrage til videre udvikling af vores rådgivning inden for informationsarkitektur.
Uanset opgaven bliver din rolle at fungere som bindeled mellem brugerne og it. Det er en opgave, der rummer masser af udfordringer: Der skal lyttes til behov fra lægen, sygeplejersken, sekretæren, forvalteren, kvalitetsmedarbejderen, projektlederen og måske også politikeren og borgeren – og så skal det afvejes i forhold til krav fra lovgivningen.

Din profil
Vi ser en it-arkitekts profil som delt i tre områder:

  • Domænespecifik viden om et eller flere forretningsområder. Hos os vil det primært være sundhedsdomænet bredt set og meget gerne helt specifikt psykiatri-området.
  • Viden om og kompetencer inden for arkitekturmetode og modellering. Vi tager udgangspunkt i TOGAF og ArchiMate og bruger EA Sparx som værktøj.
  • Evnen til kommunikere, rådgive og påvirke.
I din ansøgning vil vi gerne høre, hvordan du er stærk på mindst to af områderne, med udgangspunkt i eksempler. Hvis du kan overbevise os, vil vi gerne klæde dig på med det sidste.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?

Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.
Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Regional IT, den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, tæller i alt ca. 420 medarbejdere. Du vil blive en del af afdelingen Strategisk Styring og Planlægning; en stabsfunktion, som består af ca. 50 medarbejdere.

Vi har i det daglige fokus på at få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.

Din primære arbejdsplads er ved Regional IT i Regionshuset i Vejle. Dine opgaver kan dog fra tid til anden bringe dig rundt på regionens enheder, hvor du vil være allokeret til projekter, der drives af disse enheder.

Vi tilbyder

  • Varierende og spændende opgaver inden for en sektor i rivende udvikling, hvor nye teknologier tages i brug for at forbedre hverdagen i sundhedsvæsenet
  • Et job med indflydelse på egne opgaver
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejdsordning
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. juni 2024. Vi afholder 1. samtale i uge 23 og 2. samtale i uge 24.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen at kontakte funktionschef Jonas Granlie på mobil 29 20 10 43.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1. august 2024 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook