2 værkstedsassistenter til Karriereværkstedet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Når en borger/medarbejder møder ind i på Karriereværkstedets støttede beskæftigelse, så mangler vi lige præcis dig til at kunne tage imod og være med til at skabe den bedst mulige dag for medarbejderen.
- Dig, som ser faglighed og samarbejde som hinandens forudsætninger for at kunne lykkedes.
- Dig, som har de værkstedsfaglige kompetencer i orden og samtidig kan være med til at sikre medarbejdernes udvikling, læring og trivsel.
- Dig, der
via praktiske opgaver kan skabe udvikling og motivation sammen med medarbejderne og i tæt samarbejde med dine socialfaglige kollegaer.

Er du kvalitetsbevidst, har blik for de små detaljer, og brænder du samtidigt for at hjælpe medarbejdere med særlige behov så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt? Ja, så er det måske dig, der kan udfylde en central rolle i vores produktionsenheder i Karriereværkstedet, som værkstedsassistent.

Vi søger 2 værkstedsassistenter – på 35-37 timer til Karriereværkstedet.
1 til vores produktionsafdeling i Give og 1 til vores produktionsafdeling i Vejle N.
 Om jobbet:
På opgavesiden løser vi pakke- og montageopgaver for en lang række private virksomheder, hvor vi fungerer som underleverandør.
I samarbejde med socialfaglige kollegaer, er du det naturlige omdrejningspunkt for driften af produktionen. Vi løser de daglige opgaver i produktionen i tæt samspil med de medarbejdere, der er tilknyttet. Samtidig har du en vigtig rolle i forholdet til samarbejdet med produktionsplanlæggerne og dine socialfaglige kollegaer, da du er bindeled mellem medarbejdernes udvikling og produktionsopgaverne. Du skal kunne håndtere kontakter på flere niveauer samtidig med, at du indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer om den daglige planlægning/ opgaveløsning.

Af opgaver du vil skulle varetage, vil der bl.a. være:

  • Opsætning af produktionsopgaver i samarbejde med produktionsplanlægger
  • Placering af hvilke medarbejdere der skal løse hvilke opgaver i samarbejde med socialfaglige kollegaer.
  • Oplæring af medarbejdere
  • Skabe og sikre de rette hjælpeværkstøjer
  • Sikre fremdrift på produktionsopgaver og medarbejdernes udvikling - det sidste i samarbejde med socialfaglige kollegaer.
  • Kvalitetssikring
  • Deltage i produktionsmøder
 Vi forventer af dig
  • At du har en håndværker/produktionsuddannelse evt. suppleret med en socialfaglig uddannelse eller erfaring inden for målgruppen.
  • At du evner at kunne vejlede, undervise og støtte til at opkvalificere medarbejderne
  • At du kan spotte mestringspotentiale
  • At du deltager i de daglige produktionsopgaver
  • At du har kendskab og lyst til at arbejde med borgere med særlige behov
  • At du er IT kyndig – har også gerne kendskab til hverdagsteknologi
  • At du kan indgå i det pædagogiske og administrative arbejde.
  • At du tænker i muligheder og har et godt overblik.
  • At du har et godt humør.
 Vi tilbyder dig
  • En dynamisk organisation med fokus på kvalitet og muligheder
  • Et spændende job på 35-37 timer.
  • Et job med indflydelse.
  • Et godt arbejdsmiljø med professionelle, ambitiøse og modige kolleger
  • En åben og ærlig dialog- og feedbackkultur
  • Faglig sparring og supervision
  • En arbejdsplads, der er åben for innovative tiltag.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
 Flere oplysninger
Flere oplysninger om jobbet og Karriereværkstedet kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Henriette Lund Kristensen, henlk@vejle.dk og afdelingsleder Trine Langthjem, trlha@vejle.dk
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 19. oktober 2023. Vi har ansættelsessamtaler den 26. oktober 2023.
 Om os
Karriereværkstedet er den samlede betegnelse for den støttende beskæftigelse, herunder job på særlige vilkår, samt aktivitets og lærings tilbud i Vejle Kommunes handicap- og psykiatri afdeling. Karriereværkstedet tilbyder aktivitet og beskæftigelse til 400 personer.
Karriereværkstedet består af Torvegade og Gården i Give, Cafébutikken i Vejle, Café Pap i papirfabrikken i Vejle, Valdemar Poulsensvej i Vejle N, Servicegruppen i Brejning samt Ellehammersvej i Vejle N.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f942013a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Ellehammersvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook