AC-fuldmægtig til sagsbehandling og sundhedsplanlægning i Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med konkret sagsbehandling og planlægningsopgaver inden for sundhedsvæsenet? Så er du måske vores nye kollega. Sundhedsplanlægning i Region Syddanmark søger en dygtig AC-fuldmægtig til et imødekommende miljø, hvor vi hver dag gør os umage med at være gode kollegaer.

Om jobbet

Som AC-fuldmægtig vil du både skulle arbejde med faste driftsopgaver og med mere projektorienterede opgaver. Dine arbejdsområder vil primært bestå af sagsbehandling af ansøgninger i forbindelse med udgifter til akut eller planlagt sygehusbehandling i andre EU/EØS-lande.

Du kommer til at indgå i et EU-team med 3 andre kollegaer. I vores team behandler vi årligt mellem 350 og 450 ansøgninger bl.a. fra borgere, som enten er blevet behandlet eller gerne vil behandles i udlandet. Det kan handle om alt fra refusion af udgifterne ifm. en skiskade i Østrig til ansøgning om dækning af udgifter til kræftbehandling i Tyskland. Behandlingen af sagerne foregår bl.a. i dialog med lægelige samarbejdspartnere på regionens sygehuse, ligesom vi samarbejder med Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kommer desuden til at indgå i tværregionale og nationale grupper som understøtter erfaringsudveksling om grænseoverskridende sundhedsydelser.

Derudover vil du få en rådgivende rolle i forhold til sygehusenes opkrævning af betaling for sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark. Det handler i særlig grad om tolkning af lovgivningen i de lidt mere komplicerede sager, hvor dine kollegaer på sygehusene er i tvivl om der eksempelvis skal opkræves eller ej.

Sundsplanlægning har herudover mange varierende opgaver, herunder planlægningsopgaver, analyser, udarbejdelse af dagsordenspunkter til politiske og administrative udvalg, sekretariatsbetjening af faglige udvalg, høringssvar og svar på spørgsmål fra politikere, borgere eller andre aktører på sundhedsområdet, hvor der nogle gange skal leveres svar med kort varsel.

Du skal derfor være indstillet på, at din opgaveportefølje senere kan ændre sig. Uanset opgavens karakter forventer vi, at du er driftssikker, overholder deadlines og har en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen.

Faglige kompetencer

  • Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring med konkret borgerrettet sagsbehandling i en offentlig forvaltning.
  • Du er god til at formulere dig klart og præcist i skrift og tale.
  • Du er analytisk stærk og kan zoome ind på det væsentlige.
  • Du overholder deadlines, arbejder struktureret og har fokus på sikker og effektiv sagsbehandling.
Personlige kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ samtidig med, at du kan indgå i teams og løse opgaver i tæt samarbejde med kolleger på tværs af regionen.
  • Du trives i et miljø, hvor der til tider er travlt, og hvor der stilles store krav til den faglige kvalitet.
  • Du er en god kollega, der bidrager til, at vi løfter i flok i afdelingen og til det gode sociale miljø i afdelingen.
Om Sundhedsplanlægning

Vi er 35 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af planlægnings- og udviklingsopgaver inden for sundhedsvæsenet, patienttransport, det præhospitale område og sundhedsberedskabet. Patientkontoret og Den Regionale Visitation er en del af afdelingen. Vi er kendetegnet ved et tværfagligt og professionelt samarbejde, hvor faglighed og arbejdsglæde vægtes højt i hverdagen. Stemningen i afdelingen er præget af en positiv og uformel omgangstone.

Du er velkommen til at kigge på Region Syddanmarks hjemmeside og læse mere om vores afdeling.


Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 18. november 2024.

Samtaler forventes afholdt 21. november 2024.

Ansættelsesstart forventet 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingschef Helene Vestergaard tlf. 2920 1359.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook