Ønsker du, at være en del af en spændende arbejdsplads og vil du være med til at servicere og administrere frivillige medlemmer i Hjemmeværnet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland er en operativ militær myndighed under Landsdel region Vest. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder af Hærhjemmeværnet.
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling. Vi opfatter åbenhed og troværdighed som nogle af de mest fundamentale værdier for det moderne Hjemmeværn.
Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland er vi både militære og civile medarbejdere. Administrationssektionen består af en leder og 2 administrative medarbejdere.
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland forvalter 800 frivillige hjemmeværnsmedlemmer fordelt i 9 kompagnier. Distriktet yder støtte til det omkringliggende civile samfund. Vi samarbejder også med det øvrige Forsvar, hvor vi deltager i fælles uddannelses- og øvelsesaktiviteter, samt i international tjeneste.
Vi leverer et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for dem, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.
Om stillingen
Du vil komme til, at indgå i et team i Administrationen , hvis vigtigste opgave er, at levere administrativ støtte til frivillige, hvorfor det er vigtigt at du kan se dig selv i den rolle.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Flytte/afgangsposter
- Organisatorisk skift
- Gradsændringer
- Skadesanmeldelser
- Forvaltning af frivilligt personel
- Forvaltning af telefonsystem
- KESDH/workzone
- Deltagelse i diverse møder og øvelser
Om dig
Du er kontoruddannet og har gode IT kvalifikationer.
Hvis du har kendskab til forvaltning i Forsvaret herunder Hjemmeværnet samt SAP/Demars og statens journaliseringssystem KESDH/Workzone er det velset.
Vi sætter pris på, at du er fleksibel, struktureret og social. Du skal kunne håndtere, at have flere bolde i luften ad gangen. Du vil, i løbet af en arbejdsdag, have kontakt med mange mennesker og det er derfor vigtigt, at du trives med dette.
Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne samarbejde med kollegaer, frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonellet, og du er i stand til, at møde dem på deres plan, herunder særligt med respekt og forståelse for diversiteten.
Du formår at balancerede nødvendige hensyn, i forhold til de frivilliges funktionsvilkår, med det bestemmelsesgrundlag, som Hjemmeværnet er underlagt.
Det er ønskeligt, at du har kendskab til brugen af Office-pakken, DeMars (SAP) og KESDH, samt at du har kørekort til kategori B.
Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer må du påregne kursus- og uddannelsesvirksomhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vejle.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af administrationssektionen, Jette Koch, HDSEJ-S18-01@mil.dk eller på telefon 2090 0144.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 15. juli 2025. Samtaler forventes afholdt derefter.
Stillingen er til besættelse d.1. september 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRHJEMMEVÆRNET
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, Niels Finsensvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7b6cde04-3636-4ea2-a98a-d6e5e321f24d