Administrativ medarbejder til Børne- og Familiecentret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Administrativ medarbejder med fokus på økonomi, service og systematik

Vi søger en serviceminded, struktureret og velorganiseret administrativ medarbejder med flair for tal og forståelse inden for økonomistyring.
 Om jobbet
Som administrativ medarbejder vil du blive en del af det administrative team og løse dine opgaver i tæt samarbejde med både ledelse, koordinatorer, konsulenter og kollegaer.  Opgaverne fordeles og prioriteres i teamet og varetages både individuelt eller i tæt samarbejde.
Du vil referere til lederen af Børne- & Familiecentret og din arbejdstid vil være 37 timer.
Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller efter aftale
 Dine primære opgaver vil være

  • Sagsafregning og opfølgning i BUM-model, ind- & udskrivning af borgere, statistik mv., der vedrører indsatserne. Herunder tæt samarbejde med ledelsesteam og faglige koordinatorer
  • Indgå i opgaver vedr. budget og økonomistyring
  • Løn- & Personaleadministration, herunder opfølgning på ferie og sygefravær.
  • Tæt samarbejde med leder af Børne- & Familiecentret.
  • Sekretær i LokalMED.
  • Udvikling og optimering af sagsgange og registreringspraksis
  • Support til ledelsesteam
  • Planlægning og tilrettelæggelse af møder, temadage og kurser.
  • Administrative ad hoc opgaver.
 Din personlige profil
  • Du er struktureret, kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket – også når det går stærk.
  • Du trives i en organisation i forandring.
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og sætter pris på et godt grin.
  • Du er serviceminded og kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og er selv undersøgende på mulige løsninger – gerne med inddragelse af relevante kollegaer.
 Om os
Børne- og Familiecentret er et dagbehandlingstilbud under Familie og Forebyggelse, Vejle Kommune. Målgruppen er udsatte børn, unge og familier.
Børne- og Familiecentret har egne lokaler i Staldgaardsgade 10 C, hvor du vil få fast base og kontor sammen med de øvrige administrative medarbejdere og koordinatorer.

I Børne- og Familiecentret arbejder vi ud fra en fælles professionel platform, som alle ansatte i centret har udarbejdet i fællesskab. Baggrunden for vores professionelle platform er, at vi udvikler og løser vores kerneopgave ud fra en systemisk referenceramme og en helhedsorienteret tilgang. Alles bidrag er en forudsætning for at kunne løse den fælles opgave.
 Vi tilbyder dig
  • Et spændende og udfordrende arbejde med en stor grad af selvstændighed under ansvar.
  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning.
  • Stor indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet.
  • Mulighed for løbende at udvikling og effektivisering af området.
  • Faglig sparring.
 Vi forventer af dig
  • At du har relevant uddannelse inden for kontor og administration. Gerne indenfor økonomi.
  • At du har flair for tal, samt viden om og erfaring med økonomistyring.
  • At du har kendskab til og erfaring med løn- og ansættelsesforhold, herunder personalepolitikker og overenskomster.
  • Har flair for eksisterende og nye it-systemer (ØS indsigt, Excel, KMD rollebaseret, SBSYS, øvrige Office-programmer mv.) og digitalisering generelt.
  • Kan varetage almene kontor-/ sekretær opgaver såsom telefon, mødereferater, PowerPoint og andre lignende opgaver.
  • Fleksibilitet ift. opgaveløsning og arbejdstider.
  • Erfaring fra lignende stilling er en fordel.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation senest 14. april 2024.
Samtalerne forventes afholdt onsdag 24. april 2024.
 Har du lyst til at vide mere?
Ved spørgsmål til ovenstående kan leder af Børne- & Familiecentret Anja Hansen kontaktes på telefonnr. 29 45 08 77.

Du kan læse mere om os på www.bfc.vejle.dk
 Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=670c42a2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Staldgaardsgade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016571

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook