BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en servicemindet, engageret og faglig dygtig administrativ medarbejder, som har erfaring med eller interesse for det sociale område. Dine primære arbejdsopgaver vil være det administrative arbejde inden for Social & Psykiatriområdet, hvor du sammen med dine kolleger vil sætte rammer og retning for det administrative arbejde i organisationen.
Du bliver en del af administrationen i Center for Social Rehabilitering (CSR), hvor der i forvejen er 3 administrative medarbejdere ansat. Dit arbejdssted bliver primært i Sundhedshuset, Vestre Engvej 51 i Vejle.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Arbejdsopgaver:
- Servicering og understøttelse af afdelingsledere og medarbejdere i CSR – HR-opgaver, normtids- og ferieopgørelser
- Løn- og personaleadministration i KMD OPUS Vagtplan for dele af CSR, herunder løbende opfølgning på ferie, fravær og lign.
- Administration af hjælper- og ledsagerordningen iht. SEL §§ 94 og 97
- Håndtering af ansættelser og fratrædelser
- Ind- og udskrivning af borgere i relevante fagsystemer
- Beregning og udbetaling af plejevederlag ved pasning af døende i samarbejde med kollega
- Opdatering og vedligehold af data og skriftligt materiale i div. systemer
- Planlægning og tilrettelæggelse af møder, temadage og kurser
- Udfærdigelse af kontrakter og indberetning i Nexus ved salg af ydelser til eksterne leverandører
- Administrative ad hoc opgaver
- Du er servicemindet og har stor lyst til at understøtte og servicere afdelingsledere og medarbejdere
- Du har relevant uddannelse svarende til opgaveløsningen
- Du har kommunal erfaring eller kendskab til offentlig administration
- Du har flair for eksisterende og nye it-systemer (Fx ØS indsigt, Excel, Word, KMD rollebaseret, Nexus, SBSYS, E-indkomst)
- Du har kendskab til og erfaring med løn- og ansættelsesforhold
- Du kan håndtere og har flair for personalepolitikker, overenskomster og lønindplaceringer i forhold til eksempelvis SL, FOA, DS og DSR-områderne
- Du kan varetage almene kontor-/sekretæropgaver såsom telefonpasning, mødereferater og andre lignende opgaver
- Du er fleksibel ift. opgaveløsningen og arbejdstider
- Du bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Du har sans for tal, økonomi og skriftlighed
- Du er god til at kommunikere og samarbejde og kan stille krav til dine kollegaer
- Du er kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt med opgaverne
Center for Social Rehabilitering er en del af Social & Psykiatri under Velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune. Der er 300 ansatte i centret og i administrationen har vi en bred række af opgaver, hvor vi understøtter at driften i centret kører. I Administrationen er vi optaget af "den gode administration" og hvordan vi på bedste vis kan understøtte ledere og medarbejdere i at lykkes med deres opgaver, foruden at yde god service til borgere og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder dig:
- Et spændende og udfordrende arbejde med en stor grad af selvstændighed under ansvar
- Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning for borgere og medarbejdere
- God introduktion med introprogram
- Faglig sparring og løbende administrationsmøder
- Stor indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet
- Engagerede og positive kolleger
- En indholdsrig arbejdsdag og mange gode grin
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag d. 19. november 2023.
Votering forventes afholdt mandag d. 20. november 2023 og indkaldelser sendes ud hurtigst muligt herefter.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 22. november 2023.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Centerleder, Lotte F. Kjeldsen på tlf. 29 36 12 66 (lofkj@vejle.dk), administrationsansvarlig Adam Madsen på tlf. 76 81 61 31 (adbma@vejle.dk) eller adm. medarbejder Jane Fonnesbæk på tlf. 76 81 60 71 (janfo@vejle.dk).
Du kan også se mere om os i videoen her:
Eller se mere på vores LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabilitering
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4e7799d1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Vestre Engvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934393