Administrativ profil søges til afregningsteam i sundhedsvæsenet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til være en del af en afdeling med mange forskellige profiler, som i fællesskab er med til at drive, planlægge og udvikle sundhedsvæsnets praksisområde (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker)?

Har du mod på administrative opgaver, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med kolleger hjælper patienter og de sundhedsprofessionelle og samtidig sikrer, at der udbetales de korrekte tilskud?

Trives du i et miljø, hvor du har stor selvstændighed i opgaveløsningen, men hvor vi også lægger vægt på, at vi har det godt sammen? Så er du måske den administrative profil, vi mangler i vores afregningsteam på 13 medarbejdere i Praksisafdelingen i Region Syddanmark.

Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil kunne ændre sig over tid, men i første omgang vil du skulle varetage følgende opgaver:
• Udbetaling af honorarer til de privatpraktiserende tandlæger.
• Sagsbehandling vedrørende refusion til patienter, der har fået tandbehandling i udlandet.
• Administrative opgaver vedrørende tandlægevagten, fx vagtplan, ansættelser, lønindberetning, udsendelse af journaler til de praktiserende tandlæger mv.
• Administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om tilskud til tandbehandling for patienter, der har fået betydelige tandproblemer som følge af kræftbehandling, Sjøgrens sygdom eller sjældne medfødte sygdomme.

Derudover vil du kunne komme til arbejde med andre administrative opgaver, fx:
• registrering og håndtering af behandleroplysninger
• kontrol med og sikring af kvaliteten i afregningen
• supportere både sundhedsprofessionelle og borgere på telefon og mail
• lettere sagsbehandlingsopgaver, fx referatskrivning, besvarelse af klagesager eller lign.

I det hele taget forventer vi, at du er fleksibel og byder ind på de opgaver, der er i afdelingen.

Kompetencer
Vi forventer, at du har erfaring med administrativt arbejde og lægger vægt på, at du:
• er omhyggelig, ansvarsfuld og serviceminded
• kan udtrykke dig klart både skriftligt og mundtligt
• er god til at sætte dig ind i overenskomster og lovtekster og uddrage det væsentlige
• kan samarbejde på tværs i teamet
• kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag med faste deadlines
• bidrager med nye løsningsmuligheder
• er med til at skabe en god stemning på kontoret.

Om os
Praksis er en afdeling i Regionshuset i Region Syddanmark.

Vi er ca. 65 medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Vi arbejder teambaseret, men er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams. Vi er en afdeling med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima.

Vil du vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Trine Malling Lungskov på tlf. 29201790 eller chefkonsulent Birgit Serup Larsen på tlf. 2920 1403. Du er også velkommen til at sende en SMS, så ringer vi tilbage til dig.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er i Regionshuset i Vejle. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 22. august 2024

Vi afholder samtaler mandag den 26. august 2024.

Ansættelsesstart

1. oktober 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook