BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobcenter Vejle søger en administrativ rekrutteringskonsulent til Virksomhedsservice
Har du lyst til at være med til at understøtte det gode match mellem vores borgere og virksomheder, så søger vi en administrativ rekrutteringskonsulent til afsnittet virksomhedsservice.
Om jobbet
I Jobcenter Vejle har vi et stort fokus på den virksomhedsrettede indsats og vi tror på, at alle har brug for at være en del af arbejdsmarkedet.
Vi søger derfor en rekrutteringskonsulent, der brænder for at skabe relationer til virksomheder i Vejle kommune samt matche borgere til job. Du kan som udgangspunkt forvente at skulle arbejde med at understøtte afsnittet Virksomhedsservice især i den administrative del i vores rekrutteringsservice.
Dine arbejdsopgaver vil være med udgangspunkt i en administrativ rolle, hvor du skal kontakte kandidater i forhold til ledige stillinger og match samt behovsafdække virksomhedernes rekrutteringsbehov. Du skal hjælpe virksomhederne med at udsøge relevante kandidater, følge op på aktive rekrutteringsanmodninger i vores fagsystem Fasit samt hjælpe virksomhederne med at oprette jobannoncer på JobAG.
Du vil være den primære på vores hotline i Virksomhedsservice, understøtte kolleger i huset i forhold til vores rekrutteringsanmodninger og registreringspraksis heraf.
Derudover får du værtsrollen på vores ugentlige Jobmatch events, hvor virksomheder og kandidater møder hinanden, og på vores interne digitale Job- og Vidensdelingsmøder samt være medarrangør på den årlige Job- og Uddannelsesmesse.
Sidst men ikke mindst skal du have tjek på Vitas, fordelingen af ansøgninger og hjælpe kolleger og leder med diverse administrative opgaver.
Vi forventer at du
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal kunne dokumentere erfaring med virksomhedskontakt og gerne have et naturligt administrativt gen. Det er vigtigt, at du har omfattende kendskab til arbejdsmarkedet og erfaring med dialog med virksomhederne om muligheder og behov.
Du har nemt ved brugen af IT-systemer og digitale løsninger og er ikke bange for at formidle et budskab foran et "publikum". Du skal kunne kommunikere på engelsk, da en del af vores borgersamtaler vil være på engelsk.
Du er udadvendt og serviceminded. Du er god til at se muligheder og er resultatorienteret. Du er en teamspiller, som ønsker at indgå i et team med dine kollegaer og har lyst til meningsudveksling og vidensdeling.
Du kan arbejde målrettet med deadlines. I kontakten med virksomhederne kan du udvise forretningsforståelse og kreativ tankegang. Du kan arbejde systematisk med løbende registrering i vores fagsystemer Fasit og VITAS.
Om os
Virksomhedsservice er en del af Center for Job & Erhverv, hvor et af vores pejlemærker er fokus på effekter og resultater.
Afsnittet består af ca. 20 virksomhedskonsulenter og administrativt personale og i alt ca. 280 medarbejdere i jobcentret fordelt på seks forskellige adresser.
Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er.
Vi tilbyder dig
Et job, hvor du kan bruge de frie rammer, i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, som er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglig stolthed.
Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig dialog. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.
I jobcentret har vi kantine- og frugtordning samt en velfungerende personaleforening, som arrangerer spændende arrangementer såvel som vores hyggelige julefrokost.
Du vil blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed og en VI-kultur. Du vil få spændende og udfordrende arbejdsopgaver og blive en del af en personalegruppe, der støtter hinanden, og som har en uhøjtidelig omgangsform med plads til et godt grin i hverdagen.
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer dine kolleger og samarbejdspartnere at kende.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst på HK-området.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 23. november 2023.
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 28. og 29. november 2023.
Har du lyst til at vide mere?
Så er du er velkommen til at ringe til centerleder Trine Maria Nielsen på mobil 24 42 69 59. Får du ikke fat i hende er du velkommen til at sende hende en mail med dine spørgsmål til trmni@vejle.dk.
Link til egen hjemmeside
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e11274be)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Havneparken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936334