Visionær, rummelig og velfunderet afdelingsleder til Værestederne i Center for Social Rehabilitering
Drømmer du om at stå i spidsen for Vejles bedste og stærkeste Væresteder for borgere med funktionsnedsættelser eller med særlige sociale udfordringer og psykisk sårbarhed? Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor udvikling, borgerinddragelse og fællesskab er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder!
Om jobbet
I Center for Social Rehabilitering (CSR) søger vi en engageret og ambitiøs afdelingsleder til Vejle Kommunes Væresteder.
Værestederne omfatter følgende tilbud på 6 forskellige matrikler:
- Papirfabrikken: Tilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
- Huset: Værested for psykisk sårbare borgere.
- Himmelblå: Værested for tidligere misbrugere.
- Parkhuset i Give: Tilbud til borgere med psykisk sårbarhed og funktionsnedsættelse.
- Dalhuset og Egetoft i Egtved: Henholdsvis for psykisk sårbare og borgere med funktionsnedsættelse.
Alle tilbud er uvisiterede efter §79, og borgerne kan frit møde op. Værestederne har åbent både dag, aften og weekend, og tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, der understøtter borgernes livsmestring og sociale fællesskab. Vores medarbejdere har høj faglighed, stort engagement og mange års erfaring, og de værner om udsatte borgere med stor ansvarsfølelse.
Hos os bliver du en del af et engageret lederteam, hvor vi er fælles om lederopgaven og det forventes at du bidrager til ledelse i fællesskab. Du møder også en ledergruppe, hvor vi spiller hinanden gode, dyrker holdspillet og har det som forudsætning for at lykkedes med organisationens kerneopgave, faglighed og det professionelle samarbejde.
I CSR arbejder vi rehabiliterende og tager udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme for livet. Vi har fokus på at opretholde og forbedre personlige færdigheder og livsmestring, og vi arbejder ud fra strategiplanen ”Sammen om livsmestring”, som sætter retningen for vores arbejde med social værdi og borgerinddragelse.
Vil du med på vores videre rejse?
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale.
Din profil
Vi søger en leder, der har:
- Relevant faglig uddannelse (pædagog, social- og sundhedsfaglig eller lignende) og solid ledelseserfaring, gerne suppleret med lederuddannelse
- Indgående kendskab til målgruppen
- Tydelig og tillidsskabende kommunikation, og mod til at stå fast, når det gynger
- Evnen til at være rammesættende og kunne sætte tydelige kridtstreger, men også være involverende og skabe følge- og ejerskab både hos medarbejdere, borgere og interesseorganisationer/samarbejdspartnere
- Lyst til fællesskab i ledelse
- Kompetencer i at stille åbne spørgsmål og skabe refleksion, så medarbejderne udvikler egen praksis
- Høj vægt på borgerinddragelse, relationel koordinering og tværfagligt samarbejde
- Fokus på faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik
- Kendskab til velfærdsteknologi er en fordel
- Erfaring med vagtplanlægning og villighed til at indgå i lederbagvagtordning
- Kørekort, da der ofte forekommer samarbejdsmøder mv. ude af huset
Personlige egenskaber:
- Lydhør, nærværende og synlig i dagligdagen og klar til at give en hånd med, hvis det brænder på
- Struktureret og kan skabe overblik
- Du er en teamplayer
- Udadvendt, initiativrig og vægter relationel ledelse
- Modig og omsorgsfuld, med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Har humor og bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Kreativ og tænker gerne ud af boksen
- Du evner at medvirke til fællesskab i ledelse
Om os
Du bliver en del af et erfaren lederteam på 6 engagerede ledere, der arbejder målrettet med at udvikle vores tilbud og indsatser, så de matcher borgernes behov. Vi arbejder aktivt med at skabe relationer og fællesskaber, der rækker ud over de kommunale indsatser, og omsætter visioner og strategier til praksis i borgernes hverdag.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, både i lederteamet og i hele CSR. Nærhed, humor, høj faglighed og professionelt samarbejde er centrale værdier hos os. Vi arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for både borgere og medarbejdere.
Vi tilbyder dig:
- En afdelingslederstilling på 37 timer uden højeste arbejdstid
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Fast base på Papirfabrikken, Gulkrog 1-3, Vejle
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i et inspirerende og dynamisk miljø
- Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: søndag d. 16. november 2025.
Samtaler forventes afholdt
Der forventes at afholde samtaler 1. samtale d. 21. november og 2. samtale d. 25. november.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Centerleder Marianne Maasbøl på mabol@vejle.dk
Du kan se mere på vores LinkedIn-side: CSR - LinkedIn
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her: VK personalepolitiske værdier og vores strategiplan.
Du kan læse mere om Værestederne her: Værestederne i Vejle Kommune
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Social Rehabilitering, Vestre Engvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/821ab0e4-ee4b-4ead-b0ec-a68aaf7a1d07