Afdelingsmedhjælper til sterilcentralen i Vejle søges til praktiske opgaver i travlt sundhedsmiljø

dato

Er du vores nye kollega der hjælper os med alt det praktiske i hverdagen?

Sterilcentralen Vejle søger en afdelingsmedhjælper pr. 1. september 2026 til at hjælpe vores sterilassistenter med praktiske opgaver. Vi er en travl afdeling, der varetager opgaver inden for genbehandling i form af rengøring, pakning og sterilisering af kirurgisk udstyr. Vi er en afdeling, der vægter kvalitet højt med patienten i centrum og stiller høje krav til hygiejne.

Sterilcentralens åbningstid er kl. 7-19. Vi holder lukket i weekenden. Stillingen er på fuld tid og arbejdstiderne er kl. 9-16.24, alle ugens 5 hverdage. Hvis driften ændrer sig, vil der kunne komme regulering af arbejdstiderne.



Vi kan tilbyde:

  • Dedikerede kollegaer. Service med mening er vores pejlemærke.
  • En afdeling, hvor dine kollegaer er engagerede og fagligt stolte, og hvor du indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Vi arbejder aktivt for at fremme det gode arbejdsmiljø, hvor særligt personaletrivsel vægtes højt.
  • En varieret hverdag med mange forskelligartede praktiske opgaver.
  • En god og grundig oplæring. Du bliver tilknyttet to kollegaer, der vil stå for din oplæring.


Vi ønsker en kollega som:

  • Har gerne en sundhedsfaglig baggrund.
  • Er indstillet på, at vi arbejder ud fra høje krav til hygiejnestandard i en Sterilcentral.
  • Har gode kommunikative færdigheder og kan samarbejde på tværs med operationsafsnittene.
  • Er fysisk robust. Du går og står meget, og der er mange forflytninger.
  • Har god ordenssans.
  • Trives i et travlt miljø.
  • Er vant til at have mange bolde i luften og kan træde til og hjælpe, hvor det er nødvendigt.
  • Er pligtopfyldende og mødestabil.
  • Med sin positive indstilling bidrager til et godt arbejdsmiljø og er en god holdspiller.


Ansøgning

  • Ansøgningsfrist mandag d. 22. juni 2026.
  • Vi holder ansættelsessamtaler fredag d. 26. juni 2026.
  • Vi indhenter relevant reference inden ansættelse.
Ansættelse sker efter overenskomst for Husassistenter/Rengøringsassistenter og serviceområdet indgået mellem 3F og Danske Regioner.



Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Liselotte Gjerka Lorentsen Liselotte.gjerka.lorentsen@rsyd.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c382474-444e-4cd9-a856-45f45e216e58

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler