Aktiv fodbold og musik interesseret ung mand søger deltidshjælper - Jelling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

OMRÅDE:  7300 Jelling

LIDT OM MIG:
Mit navn er Andreas og jeg er 18 år gammel. Jeg har muskelsvind, hvilket betyder jeg stadig kan gå lidt, men bruger det meste af tiden i kørestol og har brug for håndsrækninger i løbet af dagen.

Til dagligt er jeg fagligt engageret på Tørring Gymnasium, hvor jeg skal til at gå i 2.g. Udover gymnasiet har jeg et socialt liv med en del aktiviteter i min fritid. Jeg er til fester med mine venner og så tager jeg på stadion for at følge mit yndlings hold FC MIDTJYLLAND. Udover sport er jeg også temmelig musik interesseret. Så jeg elsker at tage på festival og til koncerter. Til sidst er jeg aktiv i Muskelsvindfonden, hvor jeg er vært på deres YouTube kanal, frivillig på grøn koncert og leder på diverse lejre. Så jeg lever et aktivt liv men kan også lide at slappe af og se film eller fodbold.

JOBBESKRIVELSE:
Den hjælper jeg søger må gerne være imellem 23-28 år men dette er ikke et krav, der er frisk på diverse weekend eventyr, har en vis humoristisk sans, er fleksibel, klar til at tage ansvar og har kørekort.
Da jeg tit er på stadion, ser fodbold i fjerneren og hører musik vil det være et klart plus, hvis du går op i sport eller musik, men det er ikke et absolut krav. Et job hos mig indeholder en del tid hvor du skal underholde dig selv. Derfor er det godt at kombinere med studie eller andet hjemme arbejde

Dine opgaver hos mig kan indebære følgende:
Biograftur, ture på stadion, festival, café, koncert, fest hos mine venner, aktiviteter i Muskelsvindfonden, studieture og meget mere.
Til disse aktiviteter skal du agere mine arme og ben, hvilket vil sige du skal hjælpe mig med bl.a. at tage sko og tøj på, hente mad, transportere mig fra a til b i bil og generelt de små håndsrækninger. Jeg kan stadig gå på toilet og i bad selv så det behøver du ikke hjælpe med. Udover arme og ben er det vigtigt du holder dig i baggrunden når jeg ikke har brug for hjælp.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid 11 timer i ugen
  • Sidste frist for ansøgning: 05.09.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 159,07 kr. eller 162,78 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201016@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: CB@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201016

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 201016@handicapformidlingen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook