Ambitiøs pædagog til indskoling og SFO på Vinding Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vores skønne børn i indskolingen og SFO mangler en ambitiøs pædagog, der brænder for at udvikle børnefællesskaber med plads til alle børn. Er det dig, så læs videre her.
 Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog, som kan indgå i vores indskoling og samtidig være en del af vores helt fantastiske SFO.
Du vil blive en del af et dygtigt team, der er vant til at arbejde tæt sammen omkring kerneopgaven. I vil planlægge sammen, sparre med hinanden og dele både succeser og udfordringer. Du vil spille en vigtig rolle i det tværprofessionelle samarbejde med henblik på at give børnene det bedste afsæt for at lære og udvikle sig i et stærkt fællesskab.
I SFO’en vil du arbejde sammen med vores pædagogteam, som sætter en ære i at skabe rammer for børnenes frie leg samt aktiviteter, hvor den voksne går forrest som igangsætter og åbner nye muligheder. Børnenes medbestemmelse vægtes højt, og der er fokus på, at det slår igennem i hverdagen.
Du kommer til at arbejde med børnene i både skole og fritidsdelen, og her er sammenhæng, trivsel og fællesskaber nøgleord. Netop din rolle er vigtig som brobygger i de overgange børnene møder.
 Vi forventer af dig

  • At du brænder for at arbejde med børn i 0.-3. klasse i både skole og SFO.
  • At du har gode relationelle kompetencer og er tydelig i din klasseledelse.
  • At du har lyst til at indgå i et forpligtende fællesskab omkring børnegruppen på en årgang og ser teamsamarbejde som en styrke.
  • At du har blik for potentialer og brænder for at skabe meningsfulde fællesskaber og læringsrum for alle børn.
  • At du er struktureret og har en systematisk tilgang i dit arbejde.
  • At du er nysgerrig og anerkendende i arbejdet med både børn og forældre.
 Om os
Vinding Skole er en dejlig mellemstor skole i et hurtigt voksende og attraktivt kvarter i Vejle.
Vi har en gammel skole med grund i gode traditioner og vi arbejder i en forbedringskultur med udgangspunkt i vores fælles pædagogiske pejlemærker – både som fælles kompas i arbejdet med børnene og i vores samarbejde i alle led.
 Vi tilbyder dig
En skøn arbejdsplads i Vejle tæt på byens tilbud. En skole med fantastiske børn og engagerede forældre. Her er gode muligheder for at udvikle sig som professionel. Vi har tydelige pædagogiske pejlemærker, der skaber retning, og vi har dejlige, dygtige, sjove og samarbejdende kollegaer, der glæder sig til, at du kommer.
 Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.Der er tale om en fast stilling på 34-37 timer med ansættelse 1. august 2023.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 21. juni 2023. Vi forventer, at samtalerne finder sted torsdag den 22. juni 2023
 Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt afdelingsleder for indskoling og SFO Vanja Ignjatovic Hansen på e-mail vaiha@vejle.dk eller på tlf. 2889 8392.
Du kan også læse mere om os på www.vindingskole.aula.dk
 Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=adb38bd2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Vindingvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=adb38bd2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853377

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet