Ambulantsygeplejersker til børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Vejle søges

dato

Vi udvider, så kom bare: Ambulante (special-) sygeplejersker søges til ambulatoriet i Vejle, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark Vi har to faste sygeplejerskestillinger ledige i ambulatoriet i Vejle. Udgangspunktet er fuld tid, men deltid kan komme på tale, hvis det er dit ønske.

Har du erfaring med børn/unge og/eller psykiatriske patienter generelt - og har du lyst til at fordybe dig yderligere i børne-/ungepsykiatriske patienter? Så er det måske dig, vi søger. Send din ansøgning, hvis du har lyst til at prøve kræfter med dette spændende arbejdsområde og blive en del af et stærkt team. Hovedparten af sygeplejerskerne i Vejle-ambulatoriet er specialsygeplejersker inden for psykiatri, men hvis du ikke er det endnu, lægger vi en langsigtet plan for, hvornår du kan blive det. En af stillingerne er med mulighed for stedfortræderfunktion for funktionsleder, for rette ansøger.

Som ambulantsygeplejerske vil du komme til at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, f.eks. psykologer, læger, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter og lægesekretærer. I ambulatoriet er opgaverne at udrede og behandle børn og unge i alderen 4-17 år, og vi har stort fokus på inddragelse af netværket. Ambulatoriet har ca. 54 behandlere, heraf ca. 25 sygeplejersker. Mange har specialopgaver, afhængig af kompetencer.

I hverdagen vil du som ambulantsygeplejerske have et selvstændigt ansvar for egne patienter, hvor der samarbejdes tværfagligt med henblik på diagnosticering og efterfølgende tilbagemelding til barnet/den unge og forældre. Der er mulighed for regelmæssig kollegial sparring og supervision i personalegruppen, og du vil i begyndelsen have en mentor tilknyttet.

Der er fokus på forebyggelse af indlæggelser og det tværsektorielle samarbejde. Vi arbejder også med at skabe bedre og hurtigere udredningsforløb.

I en af stillingerne er der – for rette ansøger – muligheder for at få stedfortræderfunktion (ca. 50 %) i 2025 for ambulatoriets funktionsleder. Den faste stedfortræder er i 2025 delvis på videreuddannelse, men vil være samarbejdspartner i mange sammenhænge. Stillingen vil have mulighed for at udvikle sig til en fast stedfortræderstilling pga forventet vækst i ambulatoriet.

Vi er desuden i gang med en større forandringsproces, hvor vi går fra diagnoseopdelte teams til aldersopdelte teams.

Du må gerne anføre i din ansøgning, om du foretrækker at arbejde med børn (op til 13) eller unge (til 18). Desuden må du gerne skrive det, hvis du er interesseret i stedfortræderfunktionen.



Dine opgaver vil blive tilpasset dit erfaringsniveau, og bliver fx:

  • At indgå i tværfagligt samarbejde som sagsbehandler for ambulante patienter, hvor opgaverne for dig primært vil være: Samtaler med børn og forældre, behandling/opfølgning
  • At formidle sager på netværksmøder med skole, PPR, sagsbehandlere i kommuner og andre relevante samarbejdspartnere
  • Foretage løbende medicinkontroller af børn og unge
  • Indgå i samarbejde med primærsektoren (praktiserende læge, skole, kommune) om behandlingen
  • Hvis du er specialsygeplejerske i psykiatri, finder vi – ud over de basale opgaver – specialopgaver til dig.
  • Hvis du har en klinisk vejledereuddannelse, vil du efter ca. 6 måneders ansættelse komme i ”rul” med de andre kliniske vejledere.
  • Evt. ca. 50% stedfortræderfunktion i 2025, hvor du fra funktionslederen får opgaver, som du efter nærmere aftale selvstændigt dribler med (kun den ene af stillingerne)
Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring inden for psykiatrien, evt. det børne- og ungdomspsykiatriske og/eller pædiatriske område, gerne specialsygeplejerske i psykiatri.
  • Du går med stort engagement ind i det gode og involverende samarbejde med patienter og pårørende
  • Du er god til at bevare overblikket og til at strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Du er god til at samarbejde og hjælper gerne en kollega.
  • Det, du ikke kan i forvejen, er der dygtige kolleger, der hjælper dig på vej med. Vi håber, at du selv bringer en masse erfaring med dig, som du vil dele med os.
  • Du har et stort arbejdspotentiale
  • Du har kørekort.
Vi tilbyder

  • Gode kollegaer, som har et højt fagligt ambitionsniveau, men også er klar til at komme med hyggelige indslag i frokostpausen.
  • Supervision, intern undervisning m.m.
  • God intro og mentorordning
  • Gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdstid, der ligger inden for ambulatoriets åbningstid, som er mellem kl 8 og 16 på hverdage (med mulighed for variation i begge ender af mødetiden).
Om afdelingen:

Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er fysisk placeret på 4 matrikler, og ud over ambulatorier i Vejle, Esbjerg, Odense og Aabenraa har afdelingen dag- og døgnafsnit i Odense og i Aabenraa. Der er en funktionsledelse besående af en ledende overlæge og en funktionsleder tilknyttet hvert afsnit, som i samarbejde med de faglige ressourcepersoner varetager den daglige ledelse af afsnittene.

Den overordnede ledelse for de 4 matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske. De forskellige ledelseslag understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte overlæge Jeanette Wacher, jeanette.wacher@rsyd.dk eller funktionsleder Lisbeth Madsen, 2366 4333, lisbeth.madsen@rsyd.dk , hvis du vil vide mere.



Din ansøgning og processen



Søg stillingen online via linket herunder. Ansøgningsfristen er 19.2, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24.2 om eftermiddagen. Tiltrædelse 1. april eller efter aftale.

Vi indkalder til samtale den 20. eller 21.2 pr. mail.

Vi tager reference umiddelbart efter en eventuel samtale efter aftale med dig, hvis vi forventer at indstille dig til ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Vejle, Nordbanen, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/869b16b8-152e-48cf-a2e3-e051c9e65e8b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet