BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du drevet af at gøre en forskel, og har du en skarp analytisk sans? Vil du være en del af et stærkt team, hvor du har mulighed for at påvirke udviklingen og bidrage til kommunens strategiske beslutninger? Så er det dig, vi leder efter som vores nye analysekonsulent i Centralt Budget i Vejle Kommune.
Vejle Kommune er Danmarks 5. største og en af de mest effektivt drevne kommuner i landet. I Økonomi og Arbejdsmarked driver og understøtter vi kommunen professionelt gennem digitalisering, udbud økonomistyring og analyse. Vi har store ambitioner om at blive endnu bedre til at bruge data som beslutningsgrundlag og som evalueringsredskab, og i den forbindelse søger vi en skarp og analytisk konsulent.
Om jobbet
I Vejle Kommune bruger vi allerede data og analyser til at skabe gode beslutningsgrundlag for ledere og politikere, men vi har ambitioner om at sætte barren endnu højere. Vi drømmer om at være en central medspiller i alle større økonomiske dispositioner i kommunen, om at kunne kvalificere dem med analyse og at kunne evaluere dem med data. For at lykkes med dette, har vi brug for en analysekonsulent mere, der deler denne ambition.
Stillingen vil blive formet sammen med dig og vil udvikle sig i takt med, at vi som analyseteam lykkes med at skabe værdi for kommunen. Den vil blandt andet kunne indeholde:
- Analyse af økonomi og aktivitetsdata, der kan identificere trends og kommende budgetubalancer.
- Analyse af data på individniveau, der kan kvalificere investeringscases.
- Udvikling af evalueringsdesigns til opfølgning og evaluering af kommunens indsatser.
- Validering af data, så vi i langt højere grad kan bruge kommunens egne data til at kvalificere politiske og ledelsesmæssige beslutninger.
- Understøttelse af ledelsen gennem udarbejdelse af oplæg, dagsordenspunkter og notater, samt sparring på baggrund af analyseresultater.
- Koordinering og kommunikation med både ledelse og fagforvaltninger i forbindelse med opfølgning på rapporter og fremdrift for KPI’er.
- Projektledelse af udviklingsinitiativer og investeringscases.
Vi forestiller os, at du har en relevant, formentlig samfundsvidenskabelig, kandidatuddannelse, og måske har du også analyseerfaring fra en kommune, styrelse, konsulenthus eller lignende. Desuden forventer vi, at du kan genkende dig selv i de fleste af nedenstående punkter:
- Er ambitiøs, nysgerrig og drevet af at gøre en forskel.
- Er struktureret og god til at danne overblik.
- Har stærke analytiske evner og erfaring med statistisk analyse. Erfaring med statistisk behandling af individdata er en fordel.
- Kan formidle komplekse analyser i et letforståeligt format.
- Har politisk tæft og kan navigere i den politiske og organisatoriske virkelighed, som analyserne skal anvendes i.
- Kan skabe resultater med andre og også arbejde selvstændigt og engageret og sikre, at opgaverne kommer godt i mål.
- Tager ejerskab og har mod på at bidrage til en større dybde og en endnu højere kvalitet i Vejle Kommunes analysearbejde.
Du vil få et udfordrende job på et område med stor betydning i en af Danmarks største kommuner.
- Du får en bred vifte af analyseopgaver indenfor blandt andet aktivitets- og udgiftsstyring, forecasting og policyevaluering – og din indsats kommer til at gøre en forskel.
- En central position i kommunen med stor indflydelse på strategiske beslutninger og med kontaktflader til store dele af den kommunale organisation.
- En afdeling, hvor vi forsøger at skabe de bedste løsninger i den offentlige styring, hvor vi tør være ambitiøse, og hvor du får mulighed for at præge udviklingen.
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige, engagerede kollegaer, der gør sig umage for at spille hinanden bedre.
Vi er en dynamisk afdeling med spændende og udfordrende opgaver. Vi understøtter, at de økonomiske midler fordeles på en gennemsigtig og balanceret måde, og sørger for, at vi har den stærk og visionær økonomistyring. Vi har en ambition om at udvikle den bedste økonomistyring i Danmark – og i vores stræben efter dette, har vi fokus på at blive endnu mere datadrevne. Som analysekonsulent hos os får du en stor rolle i denne udvikling.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team inden for budget- og økonomistyring, analyse, optimering og projektledelse. Du vil få dygtige og engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, men som har det til fælles, at de synes, det er sjovt at gå på arbejde. Vi er en afdeling med høj trivsel, og vi sætter stor pris på metodefrihed, faglig sparring og en uformel omgangstone.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af vores team.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med forventet start 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Hvis du har de nødvendige kompetencer og erfaring, er der mulighed for indplacering som specialkonsulent.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 18. august 2024 kl. 23.59. Vi forventer at holde samtaler den 22. august og eventuelt 2. samtale den 27. august.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til analysekonsulent Sarah Yde Junge på tlf.
23 27 93 56 eller mail sayju@vejle.dk. Kontoret er lukket mellem den 6. juli og den 4. august.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6c3d4922)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074648