Arbejdsmiljø- og trivselskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at facilitere alle fora i arbejdsmiljøorganisationen og sætte fokus på trivsel? Og vil du være med til at skabe en bæredygtig arbejdskultur? Så har vi jobbet til dig!  Vi søger en erfaren arbejdsmiljø- og trivselskonsulent, der med godt humør og høj faglighed går forrest og bidrager til, at arbejdsmiljøet fortsat styrkes via oplysning og forebyggelse.

I stillingen som arbejdsmiljø- og trivselskonsulent i Danske Diakonhjem er du en synlig person i hele organisationen. Du får en central rolle og en bred kontaktflade. Det er en stilling, hvor vi giver plads til, at du selv tager ansvar og initiativ, så du får brug for både dine faglige og personlige kompetencer. Om jobbet

Dine primære opgaver bliver at skabe fortsat udvikling på arbejdsmiljøområdet i dialog og sparring med ledelsen på det enkelte plejehjem og arbejdsmiljørepræsentanterne. Du skal jonglere mellem mange forskelligartede opgaver, der bl.a. omfatter:

  • Planlægge og gennemføre lovpligtige APV, herunder kemisk APV, og være kontaktperson til myndighederne.
  • Formidle ny arbejdsmiljølovgivning i organisationen og facilitere implementering ude på hjemmene via arbejdsmiljøorganisationen.
  • Motivere og facilitere samarbejde og kommunikation på alle niveauer i organisationen i forhold til arbejdsmiljø, herunder planlægge og forberede årets arbejdsmiljødag samt planlægge HAMU-møder.
  • Sikre uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen i samarbejde med ekstern leverandør.
  • Planlægge og gennemføre trivselsmåling og efterfølgende understøtte og sparre med lederne, facilitere dialogmøder på hjemmene, herunder bidrage til aktiviteter der kan fremme trivslen på de enkelte hjem.
  • Deltage i styregruppen for sundhed, der drøfter sundhedstiltag sammen med vores sundhedsordningsleverandør, samt sikre uddannelse af vores sundhedsambassadører.
  • Månedlig opdatering og overblik til ledelsen vedr. sygefraværsdata og understøttelse af lederens tiltag for håndtering af sygefravær.
  • Identificere forebyggende indsatser i forhold til sygefravær.

Du vil blive ansat med udgangspunkt fra vores hovedkontor i Vejle, men flere opgaver skal udføres i samarbejde med vores ledere/forstandere ude på vores hjem, der er beliggende i hele Danmark.

 

Hvem er du? Vi ønsker os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og har erfaring med konsulentarbejde, ledelsesunderstøttelse og ledelsessparring i forhold til arbejdsmiljø og trivsel.
  • Har relevant viden inden for arbejdsmiljø, herunder lovgivningen, som du kan omsætte i praksis og benytte proaktivt i din hverdag, og du kan facilitere og implementere procedurer og politikker.
  • Arbejder systematisk, kan skabe overblik og har fokus på opfølgning.
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale.
  • Er analytisk stærk og kan håndtere dataindsamling og -bearbejdning.

 

Som person har du en udadvendt, positiv indstilling og bidrager gerne med dit gode humør. Du er motiverende, faciliterende, opsøgende - og arbejder selvstændigt og struktureret med stor entusiasme. Du har gennemslagskraft og forstår at kommunikere og samarbejde på alle niveauer i organisationen.

 

Hvad får du?

Vi giver dig spændende og udviklende opgaver med en stor kontaktflade ud i organisationen, hvor din indsats vil sætte tydelige spor.

Du får dit eget ansvarsområde, og du får derfor rig mulighed for at få indflydelse og påvirke løsninger.

Du bliver en del af en organisation med gode og dybt forankrede værdier, der udleves i hverdagen, og som gør en forskel.

 

Ansøgning

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og udviklingschef Heidi Carstensen på tlf.nr. 2194 4012.

Ansøgningsfristen er den 10. juli 2023, men ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Send din ansøgning til stillingen via dette link: link til at søge

Ved eventuel indkaldelse til en ansættelsessamtale vil vi bede dig om at besvare en præferenceprofilanalyse fra Garuda. 

Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  

 

Om os

Danske Diakonhjem har eksisteret siden 1958 og er landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg på plejehjem og bofællesskaber. Vi er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation, og vores mål er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. Vi driver og administrer i øjeblikket 80 HJEM og er ca. 5.300 medarbejdere. På hovedkontoret i Vejle er vi knapt 50 ansatte.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Danske Diakonhjem, Skomagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/rks3tg/danske-diakonhjem/fkrsaa/arbejdsmiljo--og-trivselskonsulent

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857425

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook