Vil du med på vores hold?
Drømmer du om at prøve at blive en del af Vejle Kommunes lønafdeling? Så er chancen der nu, da en af vores unge lønkonsulenter skal på barsel.
Vi er et hold af dygtige og engagerede medarbejdere, der sætter en kæmpe ære i at lykkes med alle vores opgaver. Vores vigtigste opgave er at sikre, at alle Vejle Kommunes ansatte får den rigtige løn til tiden. Vi har mange andre opgaver, som vi hver dag løser med omhu.
Kort sagt, så er vi et hold, der står sammen om alle opgaver, både de mange daglige, men også alle vores udviklingsopgaver.
Dine arbejdsopgaver kan blive mangeartede:
- Alle opgaver i lønsystemet
- Rådgivning og hjælp til ledere og personaleadministratorer
- Formidling af de nyere tekniske muligheder i lønsystemet, som f.eks. apps
- Alverdens andre bolde, der skal gribes
Vi ønsker dig, der er:
- Initiativrig og nysgerrig på lønområdet
- Udadvendt og trives med både mundtlig og skriftlig kommunikation
- Kan arbejde systematisk og håndtere mange afbrydelser
- Positiv og rar at sidde på kontor med
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads, der konstant er i udvikling
- Et fagligt stærkt fællesskab
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode
- Et afvekslende job med en god blanding af faste opgaver og ad hoc-opgaver
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst for HK-personale indgået imellem KL og HK og regler om ny løn.
Om os
Det er rigtig vigtigt for os at have et godt samarbejde med vores institutioner, så vi i fællesskab når målsætningen om, at alle 11.500 ansatte får den rette løn til rette tid.
Vi er gode til at systematisere vores opgaver og arbejder hele tiden med at optimere opgaveløsningen igennem arbejdsgange og udvikling af systemer.
Afdelingen har 21 ansatte i alderen 23 – 61 år.
Vi trives med en uformel og humorfyldt omgangstone.
Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen:
Så kontakt afdelingsleder Britta Brunbjerg på 76 81 16 29 eller mobil 30 35 06 74, bribr@vejle.dk eller faglig koordinator Dorthe Slæbo på 76 81 16 18.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Koncern HR og Løn, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0e788d3-4fbb-49eb-81e8-0ac4b3b5232c