Barselsvikariat som BI- og analysekonsulent i Kultur & Sundhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for at arbejde med analyser? Og er du passioneret omkring udnyttelsen af potentialet i data? Så har vi et spændende barselsvikariat i staben i Kultur- og Sundhedsforvaltningen i Vejle Kommune.

I Kultur- og Sundhedsforvaltningen har vi en ambition om, at få mere værdi ud af de data, vi har i diverse systemer. Data understøtter i stadig højere grad arbejdet med at levere den bedste, mest effektfulde og effektive service og fede kulturoplevelser for borgerne i Vejle Kommune. Vores dygtige BI- og anlaysekonsulent skal på barsel, og derfor har vi behov for en barselsvikar

Stillingen dækker både kultur- og sundhedsområdet, og spænder dermed bredt i datamuligheder, udfordringer og potentialer. Analyser og dashboards skal understøtte arbejdet med eksempelvis ulighed i sundhed, effektfuld drift m.m.

Opgaver
Du vil få ansvaret for:

  • Vedligehold og videreudvikling af ledelsesinformation - i dag primært visualiseret i Microsoft Power BI. Der vil både være tale om finpudsning og tilpasning af eksisterende dashboards og udvikling af nye helt fra bunden – på tværs af Kultur- og Sundhedsforvaltningens afdelinger.
  • Løbende tværgående og ad hoc analyser af aktuelle problemstillinger og data. Blandt andet ønsker vi at arbejde mere målrette med profilering af kulturbrugerne med henblik på at blive klogere på disse.
  • Generel strukturering af data og optimering af anvendelsen af data, eksempelvis automatisering af tilbagevendende datatræk og samarbejde på tværs i Vejle Kommune om tværgående arbejde med data.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse eksempelvis inden for samfundsvidenskab eller med fokus på dataanalyse. Du har gerne nogle års erfaring, men det er ikke et krav. Vi søger en person, der har den rette blanding af faglige og personlige kompetencer.

Fagligt er du karakteriseret ved:
  • Stærke analytiske kompetencer og dataforståelse, inklusiv et skarpt øje for at finde sammenhænge på tværs
  • Kendskab til og erfaring med opsætning af rapporter og dashboards, specielt kendskab til Microsoft Power BI vil være at foretrække
  • Du har sans for det visuelle, og hvordan visualiseringer kan anvendes til at kommunikere data og tal
  • Forståelse for datamodellering og datamodeller samt kendskab til Data Analysis Expressions (DAX) vil være en fordel

I forhold til dine personlige kompetencer er det vigtigt, at du byder ind med nye ideer og muligheder for at sætte strøm til processer med data og muligheder for at udnytte de mange data i fagsystemer m.m. Du er proaktiv, struktureret og kan arbejde selvstændigt. I det hele taget skal du kunne håndtere at arbejde i en flad struktur med stor frihed under ansvar. Og så brænder du for at levere gode løsninger, der understøtter forretningens behov.

Som person forventer vi, at du trives i dialog og samarbejde med andre mennesker, da du vil skulle arbejde sammen med medarbejdere i afdelinger på tværs af både Kultur- og Sundhedsforvaltningen og på tværs af data- og analysemedarbejdere i hele Vejle Kommune. Dette stiller krav til dine faglige kompetencer samt din kapacitet til at formidle og visualisere komplekse løsninger til såvel medarbejdere, ledere og politikere.

Derfor skal du vælge os
Stillingen er organisatorisk placeret i staben i Kultur & Sundhedsforvaltningen, hvor vi sidder 19 medarbejdere. Du vil referere til chefen for Stab og Borgerservice.

Staben løser mangeartede opgaver rettet mod den interne støtte af Kultur- og Sundhedsforvaltningen. Det er eksempelvis analyser, jura, dagsordener, kommunikation, økonomi og personale og løn. Vi er en afdeling med meget varierende opgaver – vores forskellighed er vores fællesnævner. Samtidig er vi en afdeling med en uformel omgangstone, masser af humor og godt kollegaskab. Vores arbejdsplads er præget af at der er få regler og retningslinjer, og ikke alt er defineret og fastlagt på forhånd.

Stillingen er fysisk placeret på Vejle Musikteater, som ligger godt i forhold til offentlig transport – der er ca. 800 meter til banegården ved Vejle Trafikcenter.

Du kan læse mere om Kultur- og Sundhedsforvaltningen her: Kultur & Sundhed - Vejle Kommune

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Løn i henhold til gældende overenskomst. Forventet start er 1/1-24. Stillingen er tidsbegrænset.

Hvis du vil vide mere
Har du brug for at vide mere om os og om stillingen kan du kontakte chef for Stab og Borgerservice Thomas Frank på 61602048 eller på thfra@vejle.dk.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 16. november 2023. Vi udvælger kandidater til samtale den 20. november 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. november 2023. En eventuel anden samtalerunde vil finde sted den 27. november 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=25ed036f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Vedelsgade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook