Beskæftigelsesrådgiver til Jobcenter Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Beskæftigelsesrådgiver til unge i Jobcenter Vejle

Vil du være med til at gøre en forskel og hjælpe unge i job og uddannelse? 
Tror du på, at der er en plads til alle på arbejdsmarkedet? Så er det måske lige dig, vi mangler i vores team.

 Om jobbet
Du bliver en del af afsnittet Unge i Jobcenter Vejle. Vores opgave er at hjælpe unge mellem 18 og 30 år i gang med uddannelse eller job, så de kan forsørge sig selv og få et selvstændigt liv.

Vi er en væsentlig aktør i Vejles Unge Vejledning (KUI) og arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelserne, voksen myndighed, B&U m.v.

Du kommer primært til at arbejde med uddannelsesparate unge, hvor du skal kunne varetage opgaver fra systematiske registreringer, overholdelse af kravene i lovgivningen til nære samtaler og mere mentor-lignende opgaver. Det er afgørende, at du evner at holde system og struktur i arbejdet. 

De unge har mange forskellige forudsætninger og barrierer i forhold til uddannelse. Som medarbejder hos os, skal du have en klippefast tro på, at de unge kommer godt på vej mod beskæftigelse med den rette hjælp og støtte fra dig og dine kollegaer. 

Vi tror på, at de unge kan lidt mere, end de selv tror. Derfor er vores udgangspunkt, at de unge ikke kan vælge ingenting. Vi skal til gengæld hjælpe dem med at vælge gode veje mod et autonomt liv med job eller uddannelse.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af myndighedsopgaver, herunder jobsamtaler, opfølgningssamtaler, overholde rettidigheder, tage stilling til bevillinger og i det hele taget føre sager med systematik og overblik. Du skal samarbejde med de unge og pårørende m.v. og samarbejde på tværs i Vejle kommune (KUI) for at finde de bedste og mest holdbare veje sammen med de unge. Derudover skal du samarbejde med uddannelsesinstitutioner og i nogle tilfælde virksomheder.
 Vi forventer at du 
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring inden for beskæftigelsesområdet. Du tror på, at de unge kan komme videre i job eller uddannelse, selvom der er udfordringer og du tør stille krav til den unge og er insisterende i din kontakt med den unge.

Du er systematisk og har flair for administrativt arbejde og administrative it-systemer og har en grundlæggende viden om uddannelsessystemet. Du kan samarbejde bredt og har en helhedsorienteret tilgang til de unge og kan formidle stof mundtligt på en motiverende og inkluderende måde.
 Om os
Afsnittet Unge er en del af Center for Unge & Udvikling, hvor et af vores pejlemærker er det gode møde med borgere og virksomheder. Derudover har vi fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med et fagligt og socialt trygt miljø indenfor de gældende rammer.

I afsnittet er vi 30 engagerede medarbejdere og vi har til huse på Boulevarden i Vejle, tæt på ungdomsuddannelserne. 

Jobcenter Vejle har i alt ca. 285 medarbejdere fordelt på 6 forskellige fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er. 
 Vi tilbyder dig
Et job, hvor du kan bruge de frie rammer, i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, som er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglig stolthed.

Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig dialog. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.

I jobcentret har vi kantine- og frugtordning samt en velfungerende personaleforening, som arrangerer spændende arrangementer såvel som vores hyggelige julefrokost.  
 Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2024. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 10. januar 2024.
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 18. januar 2024.
 Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Morten Bundgård på mobilnr.: 30 52 96 57. Får du ikke fat i ham kan du lægge en besked eller sende en mail med dine spørgsmål til morbu@vejle.dk.

Derudover kan du læse mere om os på www.vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9c438cad)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Boulevarden, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook