Beskæftigelsesrådgiver til Jobcenter Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Beskæftigelsesrådgiver til Visitationsteamet i Jobcenter Vejle

Vil du være vores nye kollega i Visitationsteamet i Jobcenter Vejle?  
Har du en stærk profil i borgerkontakten med fokus på rådgivning og en virksomhedsrettet indsats?
Er du en teamplayer, der vil arbejde med fællessagsprincip?

Så er det lige dig vi leder efter! 
 Om jobbet
Borgeren melder sig ledig og er til 1. samtale og målgruppevurdering samme dag som ansøgning.
Der er tale om et intensivt borgerforløb i 13 uger, hvor der fra dag ét, lægges en god og bæredygtig plan for borgeren. Borgeren skal straks i uddannelse eller job, eller på vej mod jobbet i en virksomhedsrettet indsats eller nytteindsats. 

Samtalefrekvensen er de første 4 uger – 1 ugentlig samtale. Den første samtale er en visitationssamtale, herefter kan de øvrige samtaler foregå digitalt eller telefonisk. Efter de første 4 uger, afholdes der jobsamtaler hver 14. dag. Formålet med hyppige jobsamtaler i visitationsteamet er, at borgeren indenfor 13 uger genindtræder på arbejdsmarkedet, enten via job eller uddannelse. 
 Vi forventer, at du 
Har et ressourcesyn og tror på der er en plads til alle på arbejdsmarkedet. Du mestrer den jobrettede samtale, myndighedsrollen og dialogen med virksomhederne. 

Du kan trives, navigere, skabe struktur og prioritere tid og opgaver sammen med dine kolleger i teamet. Du har flair for at arbejde i IT systemer og med administrative opgaver. Derudover er du en udpræget teamplayer, men kan gå selv når det kræves og drives af at opnå resultater og komme i mål med succeskriterier.
 Om os 
Visitationsteamet er placeret i Center for job og erhverv, sammen med Virksomhedsservice, Fleksjobteamet, Forsikrede ledige og Jobparate. I Visitationsteamet er vi 5 kolleger, med socialrådgiver og socialformidler baggrund, som sikrer alle visitationssamtaler i jobcenteret. Vi har et bredt samarbejde internt og eksternt, på tværs af kommunen og med private aktører.
 Vi tilbyder dig 
Et job, hvor du kan bruge de frie rammer, i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, som er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglig stolthed.

Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig dialog. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.

I jobcentret har vi kantine- og frugtordning samt en velfungerende personaleforening, som arrangerer spændende arrangementer såvel som vores hyggelige julefrokost.  
 Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse fra 1. maj 2024 eller snarest muligt. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 11. marts 2024.
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 19. marts 2024.
 Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Simon Salomonsen på mobilnr.: 24 78 69 81. Får du ikke fat i ham kan du lægge en besked eller sende en mail med dine spørgsmål til simsa@vejle.dk.

Derudover kan du læse mere om os på www.vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=20ad998f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Havneparken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003564

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook