Beskæftigelsesrådgiver til Jobcenter Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Beskæftigelsesrådgiver til sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle

Vi opnormerer på sygedagpengeområdet og samtidigt har gode kollegaer fået job tættere på deres bopæl. Så vil du være med til at få sygemeldte borgere tilbage i job? Er du ambitiøs og har et positivt og helhedsorienteret menneskesyn? Så er det måske lige dig vi mangler i vores team.
 Om jobbet
Vores vision er at sikre, at sygemeldte borgere i Vejle Kommune genvinder arbejdsevnen og hurtigst muligt bliver en aktiv del af arbejdsfællesskabet, herunder at fastholde gode medarbejdere ude på arbejdspladserne. Vi varetager myndighedsopgaven for sygemeldte borgere fra både job og ledighed i de første 26 uger af deres sygedagpengeforløb.

Som beskæftigelsesrådgiver i sygedagpenge vil dine arbejdsopgaver bestå af at holde samtaler med borgere og evt. den sygemeldtes arbejdsplads. Du skal indhente lægelig dokumentation, udarbejde vurderinger vedr. uarbejdsdygtighed efter § 7 i sygedagpengeloven samt lave planer for optrapning af opgaver og arbejdstid sammen med borgere som er delvist raskmeldte. Derudover skal du sørge for løbende opfølgning med virksomheder og arbejdsgivere samt varetage ministrative opgaver, herunder journalisering og dokumentation.

Vi arbejder efter sygedagpengelovgivningen, og du kommer ind i et afsnit med høj faglighed. Du vil blive omfattet af vores interne oplæring med sidemandsoplæring og undervisning ved afsnittets fagkonsulenter. Du vil få løbende sparring fra kollegaer og fagkonsulenter. Du er med på et hold som er i front på området og tager aktivt del i det nationale reformarbejde på sygedagpengeområdet.

Samtaler er vores vigtigste arbejdsredskab. Du kan motivere og vejlede borgerne i retning af delvis raskmelding, nye jobmuligheder og tilknytning til arbejdsmarkedet i Vejle Kommune. Du kan formidle en kompleks lovgivning forståeligt, med empati og respekt for borgerens situation. Du tør stille krav til den sygemeldte og til arbejdsgivere, og stå på mål for at vi anvender lovgivningen efter intentionerne. Du kan holde fokus på job i samtalerne, selv om den sygemeldte måske oplever sig langt væk fra job lige nu.

Vi arbejder sammen på tværs af Jobcentret og vi ser os selv som et fælles hold. Vi ser løbende på om der er en god balance mellem opgaver og ressourcer, også i de andre afsnit. Det betyder, at vi får hjælp af kollegaer, hvis opgaverne stiger hos os – og at vi bidrager hvis der er brug for det i andre afsnit. 
 Vi forventer at du
Er uddannet socialrådgiver/socialformidler og måske allerede har erfaring fra sygedagpengeområdet. Alternativt har du arbejdet som beskæftigelsesrådgiver og har interesse for målgruppen. Du har mod på at lære det, du ikke allerede har med dig, og du bruger mulighederne for at dygtiggøre dig og lære af dine erfarne kollegaer – og bidrage med dine egne erfaringer, hvis du kommer fra et lignende job.

Du er en god kollega. Du bidrager til god stemning og et godt psykisk arbejdsmiljø. Du prioriterer fællesskabet selv om du har mange opgaver på dit arbejdsbord.
 Om os
Du bliver ansat i afsnittet Sygedagpenge - Tidlig indsats & Forebyggelse. Vi er ca. 30 engagerede beskæftigelsesrådgivere, virksomhedskonsulenter og en administrativ medarbejder. Vi er en del af Center for Fastholdelse og Rehabilitering, som består af i alt tre afsnit. I hele jobcentret er vi ca. 285 medarbejdere. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er. Vi har adresse tæt på banegården i Vejle, få minutters gang til Vejles charmerende gågademiljø.

Vi er optaget af at være en attraktiv arbejdsplads. Foruden vores fokus på faglighed og kerneopgave arbejdes der løbende med tiltag til at udvikle den attraktive arbejdsplads. Vi vægter medarbejder inddragelse og fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø.

Vi har mulighed for hjemmearbejde, flekstid, og en høj grad af egen tilrettelæggelse af arbejdet.
 Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med ansættelse 1. april 2024 eller snarest muligt. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 18. februar 2024.
Vi forventer at samtalerne finder sted 22. februar 2024.
 Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afsnitsleder Birgit Bondesen på mobilnr.: 21 68 53 91. Får du ikke fat i hende kan du lægge en besked eller sende en mail med dine spørgsmål til bilbo@vejle.dk.

Derudover kan du læse mere om os her: Job i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - Vejle Kommune
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7149b599)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Danmarksgade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook