Bioanalytiker søges til dynamisk rolle i Blodbanken på Vejle Sygehus

dato

Brænder du for klinisk immunologi og biokemi? Blodbanken på Vejle sygehus søger en engageret bioanalytiker til en spændende og alsidig fast stilling med start 1. marts 2025 (eller efter aftale).

Stillingen inkluderer aften- weekend- og helligdagsarbejde, hvilket der deltages i, efter fuldendt individuelt tilrettelagt oplæringsforløb.

Arbejdet består af:

  • Blodtypeserologiske undersøgelser på Vision Swift, f.eks. blodtypebestemmelse, BAC –og BF-test.
  • Manuel blodtypebestemmelse ved Ortho workstation
  • Håndtering og udlevering af blodkomponenter – planlagt og akut
  • Analysering af iFOBT på OC-Pledia i forbindelse med tarmcancerscreening
  • Osmolalitet på OSMO1
  • Analysering af Quantiferon og Renin på Liaison XL
  • Blodprøvetagning og EKG-optagelse
Som kollega/medarbejder, forventer vi at du også:

  • Har interesse for og faglig viden inden for klinisk immunologi og biokemi
  • Ser blodprøvetagning og EKG-optagelse som en vigtig kerneopgave
  • Udviser vilje og evne til at samarbejde
  • Brænder for at excellere og udvide dine faglige kompetencer
  • Er god til at kommunikere, og er åben og ærlig
  • Kan arbejde selvstændigt og bevarer roen i en travl hverdag og i pressede situationer
  • Udviser fleksibilitet og ikke tøver med at bidrage med nye initiativer
  • Prioriterer og handler efter sygehuset kerneværdi ”patienten først”, og bidrager til det gode patientforløb med særlig fokus på service, kvalitet og patientsikkerhed
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både blodtypeserologi og patientnære opgaver. Du vil få et individuelt oplæringsforløb og indgå i en afdeling med høj faglighed og et stærkt kollegialt fælleskab.

Du kan forvente af os, at vi:

  • Er gode og engagerede kolleger, der sætter samarbejde og trivsel højt
  • Er en afdeling med et bredt samarbejde på tværs af afsnit
  • Tilbyder et til tider udfordrende og travlt arbejdsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel.
  • Bidrager til et anerkendende og nærvende miljø
  • Er en afdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi værdsætter et tæt samarbejde mellem bioanalytikere, biokemiker, læger og laboranter, både i egen afdeling, sygehusets øvrige afdelinger samt med eksterne samarbejdspartnere.

’PALME’ består af fem funktionsområder med i alt 29 autoriserede bioanalytikere. Blodbanken er en del af disse fem funktionsområder. Blodbanken er afsnittets største område med én funktionsbioanalytiker og 9 vagtbærende bioanalytikere. Afsnittets overbioanalytiker lægger vægt på gennemsigtig ledelse, med særligt fokus på synlighed, gennemsigtighed og samarbejde mellem afsnittene, medarbejderne og ledelsen.

Ansøgning:
Medsend gerne dine oplysninger om tidligere beskæftigelse, CV, eksamenspapir, evt. referencer samt en motivation for, hvorfor du er den medarbejder vi mangler og gerne hvordan

  • Du bidrager til et godt samarbejde og godt arbejdsmiljø
  • Du bruger faglig sparing i samarbejde med andre
  • Dine gode kommunikations –og samarbejdsevner udnyttes bedst
  • Vi bedst kan bidrage til din fremtidige udvikling
Ansøgningsfrist den 26 januar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og forventes senest afholdt d. 29 januar 2025.

Løn- og ansættelsesforhold:

Aflønning sker efter indgået overenskomst med Danske Bioanalytikere. Ferie og fridage koordineres mellem de øvrige medarbejdere i Blodbanken.

For yderligere Information:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsbioanalytiker Anne Sofie Bork Skovhus på telefon 7940 6547 eller til overbioanalytiker Christoffer Kleve-Røndbjerg på telefon 7940 6548.

Besøg også Sygehus Lillebælt eller Biokemi og Immunologi’s hjemmesider.

(*) = PALME står for Proteiner, Antistoffer, Lægemidler og MEtabolitter

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b35a0217-89f1-4e81-ba6d-f03e76855c58

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet