Bittert nederlag til VB: "Vi døde med støvlerne på"

Vejle Boldklub Kvinder 2. Division 2022/23 (Foto: J. Tand)
Profilbillede
dato

Efter en tæt og hård kamp endte søndagens opgør mod ASA Aarhus med, at Vejle Boldklubs kvinder indkasserede et nederlag på 2-1.

VB-cheftræner, Jørgen Tand, er utroligt ærgerlig da han reagerer på kampen:

“Mega ærgerligt, for vi havde fortjent det ene point i dag. Men vi døde med støvlerne på, og kan være tilfreds med indsatsen over hele linjen. Heldet var ikke med os til sidst, hvor vi rammer overlæggeren to gange i træk, hvorefter vi header på stolpen inden de redder den. Super træls og bare noget øv.”

Selvom man havde håbet på mere, så måtte VB konstatere, at det sidste manglede for at hive sejren hjem. Jørgen Tand mener også, at der er plads til forbedring:

“Når vi kommer til chancer, så skal vi blive mere scoringssikker. I vores offensive 1 mod 1-dueller kan vi godt bygge på.”

Oven på nederlaget for ASA, er der nu ekstra fokus frem mod næste kamp. Selvom det endte med et ærgerligt nederlag, fremhæver cheftræneren følgende:

“I dag skal holdet fremhæves pga den fine indsats de sammen udgjorde.”

I næste omgang er det IF Lyseng, som Vejle B møder til et opgør i VB Parken. Kickoff klokken 15:30, søndag den 2. oktober.

Kampens resultat: 2-1 til ASA, Aarhus
Række: Kvinder 2. Division 2022/23

Kilde: Cheftræner Jørgen Tand, Vejle Boldklub - Kvinder 2. Division 2022/23

Seneste på facebook