Brænder du for administrativ koordinering, og har du et skarpt blik i forhold til struktur og overblik? Hvis ja, så er du måske vores nye administrative medarbejder i elevadministrationen.
I Velfærdsforvaltningen ønsker vi en førerposition inden for Velfærd. Det kan vi kun gøre med at investere i den vigtigste ressource, vi har – nemlig medarbejderne. Derfor har vi i Velfærdsforvaltningen vores eget Kompetencecenter, som bl.a. arbejder med praksisnær kompetenceudvikling i forhold til medarbejdere fra fagområderne, Senior, Handicap og Social/psykiatri.
I Kompetencecenteret er elevadministrationen vedr. SOSU-elever forankret, og lige nu har vi en spændende stilling ledig, som kalder på dine administrative og koordinerende kompetencer
Om jobbet
Vi søger en medarbejder, der kan lide at arbejde med administrative og koordinerende opgaver. En medarbejder, der gerne vil følge opgaverne til dørs. Du trives med både at arbejde selvstændigt og samtidig være i tæt dialog med uddannelseskonsulenterne i forhold til opgaverne omkring SOSU eleverne. Du kan lide at følge opgaverne tæt på og vil gerne følge dem helt til dørs. Du har det godt, når du har flere bolde i luften på samme tid
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Deltage i administrative opgaver omkring ansættelsen af elever.
- Udarbejde ansøgninger, samt indhente tilskud hos VIRK vedr. voksen lærlinge
- Stå for indhentning tilskud ved AUB
- Koordinere og udsende spørgeskemaer og breve til eleverne, når deres praktikforløb afsluttes
- Fraværs og ferieregistrering og daglig kontakt med eleverne i EduAdm, der er vores elevsystem
- Udarbejdelse af ferie- og barselsplaner for eleverne
- Koordinere og planlægge informationsmøder for eleverne både intern og eksternt i samarbejde med SOSU- skolen
Du er administrativt uddannet – måske i kommunalt regi. Du har erfaring med opgaver indenfor administration og koordinering
- Du har et administrativt overblik og kan lide at følge opgaverne til dørs
- Du trives med at have flere bolde i luften samtidig
- Du kan tage initiativ og kan arbejde selvstændigt med arbejdsopgaverne og formår samtidig at bede om sparring, når du oplever behovet
- Du ser positivt på forskelligartede arbejdsopgaver
- Du har kendskab til den nye "ferielov" eller lyst til at sætte dig ind i den
- Du er god til at kommunikere med mange forskellige personer
- Du er imødekommende og ser værdien i et godt samarbejde
Kompetencecenter Velfærd, der er Velfærdsforvaltningens tværgående Kompetencecenter Vi understøtter fagområderne Senior, Handicap og Social/psykiatri i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere. Vi arbejder praksisrettet med et strategisk og tværgående perspektiv i forhold til kompetenceudvikling.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag med afvekslende administrative opgaver
- Gode udviklingsmuligheder
- Mulighed for at være med til at planlægge eget arbejde
- Spændende og indholdsrige arbejdsopgaver
- Ansættelse på en attraktiv arbejdsplads blandt engagerede og dygtige samarbejdspartnere, kollegaer og ledere
Der er tale om en fast stilling som assistent, på 37 timer og vi forventer, at du kan starte den 1. februar 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse.
Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder for Kompetencecenter Velfærd, Marianne Hyltoft marhy@vejle.dk eller på 51 14 15 41 eller tovholder for elevområdet, Marianne Jakobsen på 61 14 07 60.
Du kan se mere om Kompetencecenter Velfærd i videoen
Kompetencecenter Velfærd - Vejle Kommune
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 4. december 2024, og vi forventer at holde samtaler den 11. december.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=84e04a43)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151026