Bliv aftenvagt på Lindegården og gør en forskel i demensplejen

dato

Lige nu har vi en attraktiv stilling for dig, som brænder fagligt for specialet demens, og som ønsker at være med til at skabe en indholdsrig hverdag med medbestemmelse omkring eget liv, for vores beboere her på Lindegården.

På Lindegården samarbejder personalet tværfagligt, og du vil her fagligt få mulighed for at udvikle dig, og samtidig gøre brug af dine kompetencer.

Synes du det lyder tiltalende?

Så er det måske dig, vi søger, som vores nye kollega i aftenvagt.

Vi ønsker, at Lindegården skal være et dejligt sted både at bo og arbejde. For at kunne indfri dette, har vi brug for en helt unik personalegruppe. Alle medarbejdere skal have en særlig plads i hjertet til mennesker med demens og deres pårørende, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for dem.

Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller socialpædagog til aftenvagt på 30 timer i 5:2 rul.

Vi tilbyder dig:

  • Et plejecenter med speciale i demens
  • Et plejecenter, hvor den enkelte beboers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads, hvor der arbejdes tværfagligt og rehabiliterende og hvor din faglighed bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling, med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • God oplæring
  • En arbejdsplads, der sikrer medindragelse af de pårørende, for at skabe det bedste liv for vores beboere

Vi forventer af dig, at du
  • Har LYSTEN til at gøre en forskel for vores beboere
  • Ser mulighederne i at skabe små glimt af glæde for den enkelte
  • Har kendskab til demens/psykiatri eller har lyst til at lære specialet demens at kende
  • Er fagligt velfunderet og ordentlig
  • Motiveres af at skabe refleksion, og af at arbejde tværfagligt
  • Motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte beboer
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Er en god kollega, idet vi vægter arbejdsmiljøet meget højt på Lindegården

Om os
Demensplejecenter Lindegården ligger i Vejle. Vores kerneopgave er, at beboerne oplever tryghed, nærvær, værdighed og genkendelighed i hverdagen. Derfor er vi optagede af, hvordan vi sammen med den enkelte beboer, de pårørende og eksterne samarbejdspartnere, kan skabe de bedste rammer på Lindegården. Du vil som aftenvagt, blive en del af et fastvagtteam af kolleger. Vi ser Lindegården som én afdeling, og løfter i fællesskab opgaverne omkring vores dejlige beboere.

På Plejecenter Lindegården har vi 43 lejligheder, og 3 aflastningspladser fordelt i 3 afdelinger. Vi vægter samarbejdet med de pårørende højt, så du skal have lyst til dialog og samspil med dem. På Lindegården skal alle føle sig velkomne.

Vores personalepolitiske værdier er:
  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 26. januar 2026.

Vi afholder samtaler løbende og sidste samtaledato er den 28. januar 2026.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af det samlede demensområde Lene D Eriksen på lderi@vejle.dk eller på 51 23 98 76, hverdage mellem klokken 08.00 - 09.00.

Du kan også kontakte centerleder på Lindegården Thorsten H Lucke på 24 59 11 62 eller assisterende leder Dorte Markussen på dospe@vejle.dk eller på 26 92 91 15.

Du kan desuden læse mere om os på vores hjemmeside www.lindegaarden.vejle.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Arbejdstiden er aftenvagt på 30 timer i 5:2 rul.

Straffeattest
Ved ansættelse i Senior, Vejle Kommune, indhentes en offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Lindegården, Gl Kolding Landevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/56ccdd9d-09a4-49e1-9673-a45110a0e91c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet