Vejle Kommune søger en strategisk, resultat- og helhedsorienteret chef for staben Politik, Analyse & Kommunikation.
Om jobbet
Som chef for staben Politik, Analyse & Kommunikation får du en central rolle i at betjene den politiske og administrative ledelse i Vejle Kommune.
Du får ansvar for at lede og udvikle en stab med cirka 20 medarbejdere, som er med til at sikre en professionel betjening af kommunaldirektør, direktion og byråd. Sammen med dine medarbejdere driver du tværgående processer, laver strategier og beslutningsoplæg, som gør ledelsen i stand til at træffe kvalificerede valg. Du sætter også retning for kommunens strategiske kommunikation og pressehåndtering.
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring fra stabs- og sekretariatsarbejde. Du har ledelseserfaring, er skarp på at lede opad, ligesom du er med til at sikre samarbejdet mellem organisationen og det politiske niveau. Du arbejder systematisk og med høj integritet, har stærke relationskompetencer og en dyb forståelse for politiske processer.
Du trives i en uformel kultur og sikrer et ikke-hierarkisk samarbejde på tværs af niveauer.
Interesseret? Se den fulde job- og personbeskrivelse.
Ansøgningsfrist
Du søger senest 18. februar 2026.
Har du lyst til at vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte kommunaldirektør Niels N. Ågesen på 20 45 25 33 eller ninag@vejle.dk, eller HR-chef Kristine Schou på 21 83 25 35 eller akrla@vejle.dk.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Politik Analyse & Kommunikation, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/971932b4-f747-4fa6-8d76-0ac20d4cf401