Bliv en central del af praksisafdelingen i region syddanmark som administrativ medarbejder

dato

Har du lyst til være en del af en afdeling med mange forskellige profiler? I fællesskab er vi med til at drive, planlægge og udvikle sundhedsvæsnets praksisområde (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker).

Har du mod på administrative opgaver, hvor du både selvstændigt og i samarbejde med kolleger hjælper patienter og de sundhedsprofessionelle, så registreringer og udbetaling er korrekt?

Trives du i et miljø, hvor du har stor selvstændighed i opgaveløsningen, men hvor vi også lægger vægt på, at vi arbejder sammen om at få opgaverne i mål?

Så er du måske den administrative profil, vi mangler i vores afdeling, da én af vores medarbejdere går på pension.

Dine opgaver vil primært komme til at ligge inden for almen- og speciallægeområdet.

Arbejdsopgaver

Du bliver en del af teamet omkring almen og speciallæger. Sammen med dine kolleger i teamet vil du bl.a. skulle varetage nedenstående opgaver. Den præcise fordeling aftaler vi i teamet, når du kommer i afdelingen:

  • Administrative opgaver vedrørende almenlæger, fx registrering af praksishandler og ændringer i praksis ved fx opsplitning og ophør af lægepraksis, udsendelse af lægevalgsbreve og bestilling af sundhedskort til patienterne, samt håndtering af lægernes pensionsindbetalinger.
  • Administrative opgaver vedrørende speciallæger, fx registrering og ajourføring af speciallægeklinikker
  • Beregning, oprettelse og udbetaling af div. honorarer til almenlæger
  • Kontrol med og sikring af kvaliteten af afregningen
  • Supportere både sundhedsprofessionelle, borgere og sagsbehandlere i kommunerne på telefon og mail
  • Kontrol og afregning af indsendte ydelsesregninger fra almenlæger
Derudover vil du kunne komme til at arbejde med andre opgaver, som fx oplæg for større eller mindre grupper læger om samarbejdet mellem praksis og Praksisafdelingen.

I det hele taget forventer vi, at du er fleksibel og byder ind på de opgaver, der er i afdelingen.

Kompetencer

Vi forventer, at du er kontoruddannet (kontorassistent, professionsbachelor i offentlig administration eller lignende), og at du har erfaring med administrativt arbejde. Vi lægger vægt på, at du:

  • er omhyggelig, ansvarsfuld og løsningsorienteret
  • er udadvendt og serviceminded
  • kan udtrykke dig klart både skriftligt og mundtligt
  • er god til at sætte dig ind i overenskomster og lovtekster og uddrage det væsentlige
  • kan samarbejde på tværs i teamet
  • kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag med faste deadlines
  • bidrager med nye løsningsmuligheder
  • er med til at skabe en god stemning på kontoret.
Om os

Praksis er en afdeling i Regionshuset i Region Syddanmark.

Vi er ca. 65 medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Vi arbejder teambaseret, men er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams. Vi er en afdeling med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima.

Du vil blive en del af teamet omkring almen- og speciallæger. Teamet løser alle opgaver vedrørende almen- og speciallægerne herunder samarbejde med de privatpraktiserende læger og speciallæger. Der er pt. tilknyttet 7 medarbejdere til teamet, som alle har forskellige opgaver i relation til lægepraksis.

Lægeteamet er en del af afregningsteamet, som består af 17 medarbejdere, som sørger for afregning og administration af ydernumre på alle områder.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgit Serup Larsen på tlf. 2920 1403 eller teamleder Dorrit Dyrup på 2920 1130. Du er også velkommen til at sende en SMS, så ringer vi tilbage til dig.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er i Regionshuset i Vejle. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 13. februar 2025.

Vi afholder samtaler den 20. februar 2025.

Ansættelsesstart

1. april 2025.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a04bf2e4-3868-492f-912f-00d79b848c73

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet