Hos Ambulance Syd får du hver dag mulighed for at gøre en reel forskel sammen med andre stolte kollegaer.
Forskellige muligheder
Vi søger både til døgn- og effektive vagter, samt der er mulighed for at søge som hold.
Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, udvikling og sammenhold går hånd i hånd? Ambulance Syd søger lige nu engagerede ambulancebehandlere, ambulanceassistenter og paramedicinere til stationer i på Fyn.
Hos os bliver du en del af en organisation, der prioriterer medarbejderinddragelse, løbende kompetenceudvikling og stærke kollegiale relationer.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du kan gøre en reel forskel – hver dag.
Hvorfor Ambulance Syd?
- Fordi vi skaber en arbejdsplads, hvor medinddragelse er en selvfølge. Vi nedsætter udvalg, hvor medarbejdere kan komme med idéer og inputs, f.eks. ved udbud på køretøjer eller uniformer.
- Fordi vi har en flad ledelsesstruktur, hvor synlig og tilgængelig ledelse er en prioritet. Ingen er mere end andre – vi løfter opgaven sammen.
- Fordi vi hele tiden udvikler vores uddannelsessystem med differentieret undervisning, supplerende undervisningsdage og instruktører til sparring, så både behandlere og paramedicinere kan yde den bedst mulige behandling.
- Fordi vi værner om et stærkt kollegialt fællesskab og arbejder målrettet med initiativer som DUSA ("Du står ikke alene") for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og undgå nedslidning.
Andre ting, som vi også ønsker at nævne:
Det er muligt at søge som hold i Assens, Glamsbjerg, Dalum og Sallinge.
Der køres et alternativt vagtrul i Sallinge og Glamsbjerg, som giver 4 dages fri hver anden weekend.
Vi har ledige døgnvagtsstillinger på:
- Assens
- Glamsbjerg
- Sallinge
- Faaborg
- Odensen S
Det vigtigste for os er, at du er stolt af dit fag, vil arbejde på at give hver enkelt patient, du møder, en god oplevelse, samt ønsker at være en del af et unikt fællesskab.
Og du kan selvfølgelig dokumentere:
- en godkendt uddannelse som ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner.
- en børneattest og en straffeattest forenelig med jobbet som ambulanceredder
- gyldigt kørekort til minimum kategori B og C.
Så send din ansøgning snarest muligt, da vi holder samtaler og ansætter løbende! Du bedes vedhæfte kopi af gyldigt kørekort samt kopi af dit svendebrev.
Har du spørgsmål, så kontakt endelig én af vores områdeledere:
- Camilla Simonsen på mail camilla.simonsen@rsyd.dk
- Peter Stolberg på mail pstolberg@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Præhospital Syd, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e471a614-d414-447d-8eb9-867a466eb16a