Bliv en del af dedikeret sygeplejeteam i kræftkirurgisk ambulatorium

dato

Vil du være med til at yde excellent sygepleje til patienter med kræft i det kirurgiske forløb, så er dette en fantastisk mulighed for dig!

Da en af vores dygtige sygeplejersker går på barsel, søger vi en dedikeret og energisk sygeplejerske.

Fast stilling tilbydes. Timeantal aftales ud fra hvad der passer i dit liv!

Om ambulatoriet:

Vores primære fokus er på kræftbehandling – fra udredning og diagnosticering til den kirurgiske del af behandlingen er afsluttet.

Ambulatoriet er én enhed, men bestående af tre spændende specialer:

Mammakirurgisk speciale: fokus er patienter med brystkræft.

Plastikkirurgisk speciale: fokus er bl.a. patienter med modermærke- og hudkræft, og patienter med brystkræft der ønsker rekonstruktion.

Organkirurgisk speciale: fokus er overvejende patienter med tarmkræft.

Der er mulighed for at være tilknyttet i to af specialerne. Planen er, at du starter i det Mammakirurgiske speciale. Når du har fået erfaring i dette, kan oplæring i yderligere et speciale blive aktuelt. Dette vil være ud fra dine potentialer og set i lyset af behovet i ambulatoriet.

Stillingen i ambulatoriet:

Arbejdet i ambulatoriet er meget selvstændigt og fagligheden er høj.

Du oplæres med mentor ved din side, og selvstændighed kommer i etaper, og når du er klar hertil. Vi lærer dig op med udgangspunkt i dine kompetencer, og ud fra hvordan du lærer bedst.

Sparring og erfaringsudveksling med kolleger er en naturlig del af dagligdagen i ambulatoriet. Der er stor tryghed i, og villighed til, at dele egen praksis. Samarbejdet er tæt, også tværfagligt.

Arbejdet er alsidigt og består bl.a. i planlægning og koordinering af patientforløb, kommunikation og kriseintervention, klargøring til operation, sår-behandling m.m.

Vi betragter patienter og pårørende som ligeværdige partnere. Sygeplejen er funderet på faglighed og etiske overvejelser, individuelle behov og præferencer, og søges udført i en god, tillidsfuld og nærværende relation.

Vi har, på trods af alvoren i vores arbejde, god humor og plads til at have det sjovt.

Vi vægter en bred skare af personligheder i gruppen af sygeplejersker, idet det giver en god dynamik. Vi ser derfor også på din personlighed og på hvordan du passer ind i gruppen.

Din profil:

  • Du er empatisk, rolig og nærværende.
  • Du er stærk i kommunikationen med patienter og pårørende.
  • Du er holdspiller, men evner også at arbejde selvstændigt.
  • Du er positiv, åben og rummelig.
  • Du er god til at navigere og samarbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Du har lyst til at udvikle og dygtiggøre dig.
  • Måske har du erfaring med arbejdet i et ambulatorium og er vant til at koordinere komplekse behandlingsforløb.
  • Måske har du erfaring med det kirurgiske speciale.
Andre muligheder i denne stilling:

  • Kendskab og erfaring med postoperativ sygepleje i vores sengeafsnit: Stillingen indebærer weekendvagt i vores sengeafsnit – i gennemsnit hver 4. weekend i hhv. dag- og aftenvagt. Arbejdet i sengeafsnittet tilpasses dine kompetencer, og du vil blive oplært i specifikke opgaver efter behov. Dit bidrag med at dække weekendvagter i sengeafsnittet, er med til at sikre god kvalitet for vores patienter hele vejen igennem forløbet, og gør en kæmpe forskel for vores kolleger der er ansat dér.
  • Mulighed for at arbejde med studerende og for på sigt at blive kliniske vejleder.
  • Mulighed for at arbejde med vagtplanlægning.
Afdelingen og sygehuset:

Som Patienternes Kræftsygehus er det, vores primære opgave at varetage pleje- og behandling til patienter med kræft. Dette afspejles også i vores ambulante aktivitet.

Vi har en meget høj patienttilfredshed, som vi er stolte af, og som vi gør os umage for at fastholde.

Vi er 23 sygeplejersker i ambulatoriet, fordelt på de tre specialer.

Ud over ambulatoriet, har Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling tilknyttet operationsafsnit, endoskopisk afsnit og sengeafsnit.

I øvrigt om stillingen:

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Timetal: Efter aftale afhængig af hvad der passer bedst i dit liv.

Ansøgningsfrist: den 22. februar 2026

Samtaler forventes afholdt den 25. februar 2026

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kirsten Madsen, tlf. 7940 6931 eller chefsygeplejerske Helle Gangelhof, tlf. 7940 5606



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4d29e2c-b671-4322-9367-e8aa1a510f10

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet