Bliv en del af et dynamisk sekretærteam i lokalpsykiatrien Vejle

dato

Nu har du chancen for at blive en del af et velfungerende sekretærteam!

Vi søger en ny kollega pr. 1. januar 2026 eller efter aftale til Lokalpsykiatrien Vejle.

Du kan være uddannet SAK, lægesekretær - eller have en anden administrativ baggrund, for eksempel som receptionist, og have interesse for både patientkontakt og administrative opgaver i et tværfagligt miljø.
Kendskab til EPJ-Syd er en fordel, men ikke et krav.

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer pr. uge med arbejdstid i tidsrummet 7.30-15.30.
Din primære arbejdsplads er i Sundhedshuset i Vejle, men der kan forekomme møder og arbejdsdage på Psykiatrisk Afdeling Vejles andre matrikler.

Du får fast plads i vores skranke, hvor du sammen med en kollega, blandt andet vil komme til at varetage:

  • Telefonpasning og skrankebetjening
  • Koordinering af patientforløb
  • Generelle administrative opgaver
  • Samarbejde på tværs af faggrupper
Du bliver en vigtig del af sekretariatets daglige drift og bidrager til, at patientforløb og samarbejde i huset fungerer smidigt.

Vi forventer, at du

  • Har administrativ erfaring - gerne fra sundhedsvæsenet, men ikke et krav
  • Trives med selvstændige arbejdsopgaver
  • Møder patienter, kolleger og samarbejdspartnere professionelt og med et positivt sind
  • Har overblik og kan bevare roen, når der er mange opgaver
  • Er kvalitetsbevidst og sætter fagligheden højt
Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til lokalpsykiatrien og dine opgaver
  • Et åbent og positivt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper og matrikler
  • Kompetente og erfarne kolleger, som står klar til at hjælpe dig godt i gang
  • Et fagligt spændende og selvstændigt job med ansvar og variation
Om os

Vi er et sekretariat med dygtige og kvalitetsbevidste medarbejdere, som hjælper hinanden på tværs af teams og gør os umage for at få driften til at gå op i en højere enhed.
I Lokalpsykiatrien Vejle er vi 10 sekretærer, som værdsætter at levere et professionelt(stykke) arbejde både internt og tværfagligt. Det lykkes gennem teamwork, engagement og fordi vi arbejder udviklingsorienteret.

Vi er rummelige og har respekt for hinanden - og vi lægger vægt på at holde pauser sammen og have sociale arrangementer.
Der er gratis te, kaffe og frugt i afdelingen.

Lokalpsykiatrien Vejle er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, som varetager udredning og behandling af patienter med alle former for psykiatriske lidelser.
Samlet er vi 32 sekretærer fordelt på sengeafsnit, akutmodtagelse (PAM) på Psykiatrisygehuset samt 3 lokalpsykiatrier i henholdsvis Fredericia, Kolding og Vejle.

Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/DL.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvis du ikke allerede er ansat i regionen, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 21. november 2025
Samtaler afholdes: 26. november 2025

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretær Vibeke Mølgaard Sørensen, tlf. 99 44 78 21, eller sundhedsadministrativ leder Lene Haugaard, tlf. 29 29 21 72.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Vejle , Nordbanen, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e6a891be-b832-43e9-8a85-d58c93682dd7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet