Bliv en del af et dynamisk team i klinisk forskningsenhed som sygeplejerske

dato

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i klinisk forskning og bidrage til udviklingen og forbedringen af screeningsprogrammer? Vi søger en engageret kollega til vores forskningsenhed.

Om stillingen

Stillingen er tidsbegrænset til to år med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat 1. august 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen, men andet timeantal kan aftales. Du har stor indflydelse på din arbejdsdag og der er mulighed for fleksibilitet i dine arbejdstider.

Om os

Forskningsenheden ledes af en professor og består af et tværfagligt team (sygeplejesker, læger, statistikere, bioanalytikere m.fl.) bestående af forskningsassistenter, ph.d.-studerende, post docs og en adjunkt. Vi tilbyder et dynamisk forskningsmiljø med fokus på høj faglig kvalitet og samarbejde. Vores forskning omfatter kliniske og epidemiologiske projekter relateret til screeningsprogrammer, og vi er organisatorisk forankret i Afdelingen for Biokemi og Immunologi.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Inkludere og rekruttere borgere til forskellige forskningsprojekter
  • Sikre korrekt information og samtykke fra deltagere i studierne
  • Håndtere praktiske og administrative opgaver i forbindelse med projekterne
  • Indsamle og registrere forskningsdata i overensstemmelse med gældende retningslinjer
  • Samarbejde med interne og eksterne forskningspartnere
  • Bidrage til kvalitetssikring og dokumentation af projekterne
Vi søger en kandidat, der:

  • Er uddannet sygeplejerske og gerne med klinisk erfaring
  • Har gode kommunikationsevner og trives med borgerkontakt
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med forskning, projektarbejde eller kliniske studier er en fordel men ikke et krav
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt samt håndtere administrative opgaver
  • Har gode IT-kompetencer, herunder kendskab til Office-pakken
Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et dynamisk forskningsmiljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med forskere og klinikere
  • Grundig oplæring i arbejdet og projekterne
  • Mulighed for at præge projekterne og arbejdsgangene
Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger, kontakt læge og ph.d. studerende Line Haugaard Fly på 2036 7215. Du er også velkommen til at besøge os, hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen.
Ansøgning sendes senest d. 23/4-25. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 8. maj.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c64ef13f-d972-4e3a-99c5-acc56a8509db

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet