Vi søger en S-radiograf/Stråleterapeut, som brænder for at arbejde med Excellent Sygepleje i en højteknologisk kontekst. Stråleterapi er et speciale i konstant udvikling, og vi forsøger hele tiden at sikre og styrke vores arbejdsplads. Derfor søger vi nu en S-radiograf/Stråleterapeut til vores fantastiske team med ansættelsesstart medio februar 2025 eller snarest herefter.
Stråleterapien er en moderne, højteknologisk og målrettet afdeling med et højt patientflow. Vores primære fokus er altid patienten først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed.
Vi arbejder med Excellent Sygepleje som tænkehorisont med afsæt i praksis. Det styrker vores fælles sprog om sygepleje og bidrager til kontinuerlig udvikling, som kommer patienter og pårørende til gode. Vi tilbyder kompetenceudvikling med undervisning, refleksion og kollegial feedback i de 7 kernebegreber; velvære, relation, etik, personcentrering, faglighed, tillid og nærvær. Derudover arbejder vi med fælles beslutningstagen.
Work-life balance, arbejdsglæde, udvikling, læring og trivsel er grundlæggende kerneværdier i Stråleterapien. Derfor får vi timeantallet til at passe med dine behov, fordi vi tror på, at balance mellem privatliv og arbejdsliv er afgørende for din trivsel, læring og arbejdsglæde.
Samarbejde er for os kernen til at lykkes i arbejdet om at tilbyde den bedste patientbehandling og pleje. Du vil derfor blive en del af en stor og meget engageret personalegruppe med et konstruktiv, tæt og ligeværdigt samarbejde, både mono- og tværfagligt. Vi ved, at vores forskellige kompetencer komplimenterer hinanden, og samtidig giver det os en inspirerende, lærende og udviklende hverdag med fokus på skræddersyede individuelle behandlinger. På den måde skaber og stræber vi efter velvære for den enkelte patient.
Hvad er vigtigt for os:
- Vi vægter et godt introduktions- og oplæringsforløb, hvor vi bl.a. arbejder med mentorordning, kollegial feedback og fastlagte samtaler med Oversygeplejersken for at sikre trivsel og god læring.
- Vi vægter undervisning og kompetenceudvikling inden for den Excellente Sygepleje.
- Vi vægter kompetenceudvikling og vedligeholdelse af tekniske færdigheder med undervisning og efterfølgende godkendelse.
- Vi vægter en dynamisk og stærk kultur med gode værdier, hvor sammenhold, åben- og ærlighed, inddragelse, ansvar og tryghed er kerneværdier, vi alle tilstræber.
- Vil bidrage positivt, fagligt og socialt ind i vores team.
- Vil være en aktiv medspiller i at bevare, udvikle og styrke vores kultur og gode værdier.
- Drømmer om at udvikle sine faglige, kommunikative og personlige kompetencer.
- Er teknisk dygtig, nysgerrig og videbegærlig.
- Sætter patienten først i både ord og handling.
- Ser muligheder frem for begrænsninger.
- Trives med samarbejde, både mono- og tværfagligt, samt med patienten.
Vi møder typisk i dagvagt fra 7.30-15 men har også senvagter fra 9.30-17.30 (enkelte uger fra 11-19). Størstedelen af vagterne er dog fra 7.30-15.
Onkologisk Afdeling arbejder vi med vagtudtynding jf. Regionens pejlemærker for rekruttering og fastholdelse. Det betyder, at sygeplejersker i ambulante afsnit bidrager med timer i et af de Onkologisk sengeafsnit.
Lige nu arbejder vi efter en model, hvor man i en 2 årig periode arbejder en weekend (fredag til søndag) samt to hverdage hver 6. uge.
Er du blevet nysgerrig, har du spørgsmål, eller har du lyst til at kigge forbi afdelingen, er du mere end velkommen til at ringe til:
Oversygeplejerske Louise Marie Nørtoft Olesen på telefon 79406032 eller på mail Louise.Marie.Noertoft.Olesen@rsyd.dk
Vi håber, at du sender en elektronisk ansøgning til os senest den 4/2 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes den 17/2 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/adfda807-e055-4de6-9f66-dcd20d8c42fa