Bliv en del af LDM Revision som revisor eller revisorassistent - Fokus på work-life-balance og faglig sparring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et revisionskontor, hvor vi er opmærksomme på at begrænse overarbejde – og hvor du både kan vælge at afspadsere eller få timerne udbetalt? Og vil du byde ind i et miljø med faglig sparring og tillid til den enkelte?

Så er du måske vores nye revisor eller revisorassistent. Her får du eget kundeansvar og en særlig mulighed for at komme helt tæt på den branche, vi arbejder mest med.

 

Velkommen til LDM Revision

Vi er et mindre revisionshus, der assisterer vores kunder indenfor alle regnskabets facetter. De fleste af vores kunder er maskinstationer, entreprenører og skoventreprenører, men vi har også andre typer kunder.

Vi deler bygning med Danske Maskinstationer og Entreprenører og bliver lejlighedsvis inviteret med til faglige og sociale arrangementer – så du har en god mulighed for at lære kundernes hverdag ekstra godt at kende.

 

Klassiske regnskabsopgaver i en selvstændig hverdag

Du får ansvaret for omkring 50-80 af dine egne kunder på tværs af brancher, i samarbejde med vores 2 partnere.

Dine hovedværktøjer bliver Uniconta og Wolter Kluwer – men vi lærer dig gerne op, hvis du ikke kender systemerne. Vi har et mål om at blive mere digitale indenfor de næste par år, så du træder ind på et tidspunkt, hvor vi tænker nyt.

Du kommer til at:

  • udarbejde og afslutte regnskaber
  • håndtere debet, kredit, skattespørgsmål samt virksomhedsordningen
  • stå for kvalitets- og hvidvaskkontrol
  • assistere vores bogholder, studentermedhjælper og elev med momsafstemning
  • besvare henvendelser fra kunderne – det kan både være af regnskabsteknisk karakter og mere generelle spørgsmål

 

Vi har fokus på fleksibilitet og work-life-balance

Det er vigtigt for os, at dit arbejds- og privatliv hænger sammen. Også selvom du arbejder med revision. Vores travleste periode ligger fra medio januar til medio marts.

Dine overarbejdstimer kan du få udbetalt eller afspadserer. Du planlægger selv din arbejdstid og har mulighed for lejlighedsvis at arbejde hjemme.

 

Bliv en del af et uformelt, professionelt miljø

Du indgår i et revisionskontor på 10 kolleger, hvoraf 5 af dem også er revisorer. Vi er gode til at udnytte hinandens viden i det daglige og har begge ben på jorden.

”Vi byder ind med vores forskellige styrker, når andre har brug for sparring. Og så er vi gode til at trække på hinandens kompetencer,” siger registreret revisor og partner Arne Mørch Jakobsen.

Du har regnskabserfaring og er klar til mere

  • Du er måske uddannet revisor eller revisorassistent
  • Du er i stand til at afslutte regnskabet selvstændigt.
  • Du har tidligere arbejdet i et ERP-system.

 

Skal du være vores nye kollega?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående. Vi indkalder løbende til samtale og tillader os at lukke processen før tid, hvis vi har fundet den rette.

Du er velkommen til at kontakte Arne Jakobsen på tlf. 7640 8388 eller mail: amj@ldmrevision.dk

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LDM REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, Porschevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook