Bliv en del af Region Syddanmarks digitale transformationshold - Skab sikre og brugervenlige løsninger med fokus på digital kommunikation med patienter og borgere.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at Region Syddanmark kan kommunikere sikkert og effektivt med patienter og borgere via digitale løsninger?

Så kan du blive en del af det Regionale IT-team, der forvalter, udvikler og vedligeholder de løsninger som Region Syddanmark anvender til Digital Post samt den bagvedliggende infrastruktur.

”Sikker digital kommunikation er essentielt for den måde, hvorpå vi interagerer med vores borgere og patienter – og ser vi fremad, bliver de digitale løsninger en mere og mere integreret del af sundhedsydelsen. Vores kanaler skal være brugervenlige, og der skal være en sammenhæng på tværs af vores løsninger og platforme, således at borgere og patienter føler sig trygge i den digitale dialog med os”, fortæller funktionschef Gitte Post-Lundgaard.

Du bliver en del af et ny funktionsområde, der har til opgave at forvalte regionens it-systemer målrettet interaktion med borgere og patienter, og hvor vi har fokus på sikre sammenhæng i vores digitale tilbud, eksempelvis kan nævnes Digital Post, SMS, hjemmesider, telemedicin samt selvbetjeningsløsninger. Sammen med to engagerede og dygtige medarbejdere, favner I den samlede produktgruppe inden for vores input- og outputsystemer samt infrastruktur til Digital Post og SMS. Derudover er der tilknyttet en teknisk service delivery manager, som vil bistå med forskellige tekniske leverancer.

Vi er et funktionsområde, der i dag består af 10 medarbejdere, en chefkonsulent og en funktionschef. Funktionsområdet er et ud af tre funktionsområder i afdelingen ’Borger, Teknik og Administrative systemer’. Vi sætter fagligheden højt og har fokus på at det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde. Derudover er vi et hybridteam, der fysisk placeret på fire matrikler i tre byer; Vejle, Odense og Esbjerg - så digitale kommunikationsløsninger er også en del af vores egen hverdag. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, således du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkedes i jobbet.

Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får ca. 420 kolleger, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense. Dertil kommer yderligere ca. 200 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Dine opgaver
Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Ansvaret for en række produkter i den samlede Digital Post portefølje herunder også den tekniske platform til regionens interne postfordeling
  • 2.level support herunder håndtering af incidents og requests
  • Samarbejde med leverandører og interessenter om sikkerhed, udvikling, support, herunder bl.a. Digitaliseringsstyrelsen og de øvrige regioner om kommende opdateringer og aktuelle udfordringer
  • Sikre sig indsigt i og løbende holde sig ajour med nationale og regionale standarder og tiltag på Digital Post området
  • Sikre optimal udnyttelse af løsningerne gennem f.eks. behovsafdækning, markedsafdækning, automatisering og procesoptimering
  • Planlægnings-, dokumentations- og kommunikationsopgaver bl.a. i forbindelse med møder og ledelsesrapportering
  • Kontraktstyring samt opfølgning og styring af økonomien omkring drift og vedligehold af systemet
  • Understøtte udarbejdelsen af roadmaps, sagsfremstilling og genanskaffelse/udbud
  • Udarbejde dokumentation i forhold til governance og compliance, f.eks. brugervejledninger, informationssikkerhed og retningslinjer.
Din baggrund
Du brænder for at tage medansvar og skabe gode brugervenlige løsninger. Vi forventer at du har opbygget erfaring med at styre vedligeholdelses- og udviklingsopgaver.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har arbejdet med eller på anden vis stiftet bekendtskab til løsninger inden for Digital Post
  • Har god forståelse for it-drift og it-sikkerhed i en stor organisation
  • Er en stærk kommunikator både mundtlig og skriftlig
  • Er teamplayer, opsøgende, udadvendt og trives med en stor daglig kontaktflade.
Vi tilbyder
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag. Dine kolleger i det Regionale Digital Post team sidder på Esbjerg Sygehus, men dit arbejdssted kan også være på en anden af regionens lokationer afhængig af hvad der passer dig bedst. Der er endvidere mulighed for hjemmearbejdsplads.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?

Region Syddanmark er med sine mere end 26.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Gitte Post-Lundgaard på tlf. 23 99 32 64.

Ønsker du indblik i de konkrete product manager opgaver i stillingen, kan product manager Samuel Sayilgan Nielsen kontaktes på tlf. 24 87 19 41.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – forventeligt den 1. august 2024. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. juni 2024. Første samtalerunde forventes afholdt mandag den 24. juni i Regionshuset i Vejle og der vil evt. blive gjort brug af en anden samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook