Bliv en del af skolemadsteamet på Søndermarksskolen som køkkenmedhjælper

dato

På Søndermarksskolen skal vi servere skolemad for vores 7.-.9 klasses elever fra den 1/1. Vi har derfor brug for en kollega, som har lyst til at være en del af den nye madordning.

Om jobbetPå Søndermarksskolen deltager vi det den nationale forsøgsordning med skolemad for vores 7.-9. klasser. Forsøget kører frem til den 30/6 2028 og stillingen er derfor en tidsbegrænset projektstilling fra den 1/1 2026 til den 30/6 2028.
Stillingen er på 3 timer om dagen, mandag – fredag. Mødetiden er kl. 10.30 – 13.30.
Vores elever får tilbudt skolemaden gratis. Leverandøren af skolemaden er valgt og leverer maden på fade i klasserne hver dag.

Vi forventer af vores køkkenmedhjælper at du

  • har erfaring fra køkkenarbejde, vi oplærer dog gerne den rette,
  • tager ansvar for flow og rutiner i frokostmåltidet fra maden leveres af leverandøren,
  • tager opvasken og sørge for at hygiejnestandarderne overholdes,
  • kan arbejde selvstændigt og har sans for orden,
  • samarbejder med udvalgte elever i køkkenet, som hjælper til,
  • løser forefaldne opgaver på skolen,
  • er mødestabil, fleksibel og kan holde overblikket,
  • trives i et travlt miljø med mange mennesker,
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med kollegaer og ledelse.
Vi hører meget gerne fra dig og håber, at kunne byde dig velkommen på Søndermarksskolen senest den 1. januar 2026.

Om osSøndermarksskolen er en særdeles velfungerende og attraktiv skole med ca. 540 elever fra 0. – 9. klasse og ca. 65 medarbejdere. Vi har en skøn, mangfoldig sammensætning af elever.
Vi er placeret naturskønt med Søndermarksskoven som nærmeste nabo og har fine faciliteter både inde og ude.
Vi er meget optagede af, at alle vores elever skal være en del af fællesskabet – vi laver simpelthen skole for alle de børn, som gerne vil gå på vores skole. Vi sætter dagsordenen efter skolens værdier Faglighed, Trivsel og Mangfoldighed og efter Vejle Kommunes indsats med flere børn i lokale fællesskaber. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne og vi ønsker at udvikle dem både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Vi går gerne de ekstra skridt, som der nogle gange skal til, for at løfte en opgave – og vi gør det sammen i vores professionelle arbejdsfællesskab.

Vi tilbyder dig
  • Et helt nybygget anretterkøkken, som skaber gode rammer om madordningen.
  • En arbejdsplads centralt beliggende i Vejle og alligevel omkranset af skov og andre skønne udefaciliteter med Søndermarkshallen som nærmeste nabo.
  • Dygtige, engagerede og veluddannede kollegaer, hvis fokus er rettet mod elevernes trivsel og læring.
  • Et godt og varmt kollegialt fællesskab med et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vores omgangsform er præget af ærlighed, lydhørhed og nysgerrighed. Sammen udgør vi en organisation præget af holdånd og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har let til grin, gode samtaler og kreativitet i opgaveløsningen.
  • En ledelse, som er til stede i hverdagen og som er åben for indfald, gode ideer og til rådighed for sparring og samtaler.



AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Stillingen er en midlertidig stilling på 15 timer ugentligt og med start den 1. januar 2026.

AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest den 3. december 2026. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Har du lyst til at vide mere?Så er du meget velkommen til at kontakte:
Kirsten Petersen, sekretariatsleder på tlf. 2163 1798 og Lone Villemoes, skoleleder på tlf. 2498 9729.
Du kan læse mere om os på https://soendermarksskolen-vejle.aula.dk

AttesterVi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Søndermarksskolen, Søndermarksvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e309ebfe-828c-42a3-b903-a52131b4a26c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet