Vær med til at skabe rene og indbydende uderum i Vejle Kommune
Trives du med at arbejde udendørs, og motiveres du af at skabe rene og indbydende omgivelser for borgere og besøgende? Har du hænderne godt skruet på, tager ansvar for dine opgaver og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde? Så er du måske den medarbejder, vi søger til at være med til at vedligeholde og passe nogle af Vejle Kommunes mange grønne området og fælles arealer.
Hvad går jobbet ud på?Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, ansvar og fleksibilitet er i fokus. Du indgår i den daglige drift med renholdelse og løbende vedligeholdelse af kommunens områder.
Arbejdet foregår udendørs året rundt og omfatter praktiske opgaver, som løses både selvstændigt og sammen med kolleger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Renhold af rekreative områder
- Tømning af affaldsspande i parker, stier og opholdsarealer
- Rengøring af toiletter
- Lettere buskrydning og friholdelse ved skilte, inventar og spande
- Mindre vedligeholdelsesopgaver i områderne
- Ad hoc-opgaver inden for drift og service
- Øvrige praktiske opgaver i afdelingen efter behov
Hvem leder vi efter?Vi forestiller os, at du:
- Kan samarbejde på tværs af teamet og med nærmeste leder
- Møder borgere med en serviceminded, imødekommende og professionel tilgang
- Kan arbejde selvstændigt med ansvar for ruter og opgaver
- Har erfaring med praktisk arbejde
- Er mødestabil og struktureret
- Trives med fysisk arbejde i al slags vejr
- Ser muligheder, ikke begrænsninger
- Har kørekort B
Hvad får du til gengæld?
- Gode kolleger og nærværende ledelse
- En varieret arbejdsdag udendørs
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde og ansvar
- Indflydelse på din dag
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset frem til den 30.11.2026, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Arbejdstiden er mandag til torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00.
Mødested er: Materielgården, Vardevej 268, 7100 Vejle
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Om MaterielgårdenMaterielgården er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Vi er omkring 100 medarbejdere, herunder en afdelingsleder, fire teamledere, to administrative medarbejdere.
Vi løser mange forskellige opgaver på tværs af kommunen, og derfor er fleksibilitet en vigtig del af hverdagen. Det forventes, at du – ud over dine primære arbejdsopgaver – er indstillet på at bidrage, hvor behovet opstår, og hjælpe med at løse andre opgaver.
På Materielgården er fællesskab og samarbejde fundamentet for vores arbejde. Vi har et stærkt fokus på at udvikle og gentænke serviceoplevelsen for Vejle Kommunes borgere og samarbejdspartnere. Vores mål er at levere service af høj kvalitet og skabe løsninger, der giver størst mulig værdi – hver gang.
I Vejle Kommune har vi sat barren højt på naturens vegne. Byrådets vision "Vejle med Vilje" handler ikke kun om at beskytte naturen – den handler også om at give den mere plads, skabe bedre sammenhænge og sikre den de bedste muligheder for at udfolde sig.
Flere oplysningerHar du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte
Teamleder Preben Hedemand Andersen på mobil 20342563 eller pr. mail prdan@vejle.dk
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er den 2. august 2026 – samtaler i uge 32
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Materielgården, Vardevej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bdf2dc50-13f3-4be3-b416-c069a3f74d3d