Vi søger to nye kolleger. Er du skovarbejder eller arborist – og brænder du for arbejdet i det fri?
Vi søger to nye medarbejdere med erfaring inden for træpleje, fældning og beskæring, der trives med en hverdag, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Så har vi to spændende, midlertidige stillinger frem til den 31. marts 2027.
Vedligeholdelse og udvikling af Vejle Kommunes grønne områder er en af vores kerneopgaver. Stillingen er alsidig og giver mulighed for at bruge din faglighed i praksis – både selvstændigt og som en del af et team.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden i hverdagen. Arbejdsopgaverne er varierede og omfatter blandt andet:
Arborist- og træplejeopgaver
* Træfældning, beskæring og pleje af træer
* Klatrearbejde og arbejde i højden
* Vurdering af træers sundhed og sikkerhed
* Udførelse af korrekt og sikker træpleje efter gældende metoder
Grønne driftsopgaver
* Vedligeholdelse af grønne områder
* Beskæring af buske og mindre beplantninger
* Deltagelse i etablering og vedligehold af grønne anlæg
Øvrige opgaver
* Anvendelse og vedligeholdelse af maskiner og udstyr
* Oprydning og forefaldende arbejde i udearealer
* Samarbejde med kolleger på tværs af fagområder
Opgaverne tilpasses dine erfaringer og kompetencer, men skovarbejder- eller arboristopgaver vil være dit primære arbejdsområde.
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du:
* Kan samarbejde på tværs af teamet og med nærmeste leder
* Er enten uddannet skovarbejder eller arborist, alternativt har solid erfaring med professionel træpleje
* Har erfaring med klatreteknik og motorsavsarbejde
* Arbejder sikkert og har fokus på kvalitet og arbejdsmiljø
* Trives med både selvstændigt arbejde og teamwork
* Er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel
* Har kørekort (minimum kategori B)
Hvad får du til gengæld?
* Gode kolleger og nærværende ledelse
* Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
* En varieret arbejdsdag med fagligt spændende opgaver
* Mulighed for at arbejde målrettet med træpleje opgaver
* Mulighed for faglig udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en midlertidig fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset frem til den 31. marts 2027.
Arbejdstiden er mandag til torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00.
Mødested er: Materielgården, Vardevej 268, 7100 Vejle
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Om Materielgården
Materielgården er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Vi er omkring 100 medarbejdere fordelt på driftsmedarbejdere, teamledere, administrative medarbejdere og en afdelingsleder.
Vi løser mange forskellige opgaver på tværs af kommunen, og derfor er fleksibilitet en vigtig del af hverdagen. Det forventes, at du – ud over dine primære arbejdsopgaver – er indstillet på at bidrage, hvor behovet opstår, og hjælpe med at løse andre opgaver.
På Materielgården er fællesskab og samarbejde fundamentet for vores arbejde. Vi har et stærkt fokus på at udvikle og gentænke serviceoplevelsen for Vejle Kommunes borgere og samarbejdspartnere. Vores mål er at levere service af høj kvalitet og skabe løsninger, der giver størst mulig værdi – hver gang. I Vejle Kommune har vi sat barren højt på naturens vegne. Byrådets vision "Vejle med Vilje" handler ikke kun om at beskytte naturen – den handler også om at give den mere plads, skabe bedre sammenhænge og sikre den de bedste muligheder for at udfolde sig.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte
Teamleder Preben Hedemand Andersen på mobil 20342563 eller pr. mail prdan@vejle.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 20. august 2026 – samtaler i uge 35
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Materielgården, Vardevej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f37394a6-25f7-40d4-9e5c-dedc14ec7576