Bliv en del af vores glade team som vuggestuepædagog hos Gadkjærgaard

dato

Kunne du tænke dig at arbejde i en institution hvor vi griner sammen hver dag, hvor vi trives og har det godt, både børn-børn, børn-voksen og voksen-voksen? Lige nu mangler vi en vuggestuepædagog, der kan supplere det nuværende team, og være med til fortsat at sikre højt fagligt niveau og et fantastisk arbejdsmiljø på Gadkjærgaard. Og vi er sikre på, at det er dig, vi mangler!

Om jobbet:
Stillingen er i en af vores 4 vuggestuegrupper, hvor de er 15 børn pr. gruppe. I vil være to pædagoger og to medhjælpere pr. gruppe.
Det er en fast fuldtidsstilling, men ønske om lavere timetal kan aftales.
Tiltrædelse gerne 1. august 2025.

Om os:
Gadkjærgaard er en aldersintegreret daginstitution beliggende i udkanten af Vinding i Vejle. Vi har 150-170 børn ml. 0-6 år, fordelt på 4 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Vuggestuelokalerne er nybyggede, og de er bygget med stor omtanke for funktionalitet og arbejdsmiljø. Derudover har vi en stor legeplads med rig mulighed for mange typer af aktiviteter. I det hele taget har vi fantastiske udeområder med dyr, skov og varierende natur – og vi benytter det så meget, som det er muligt.

Vi forventer, at:

  • Du er uddannet pædagog.
  • At du kan sparre med dine kollegaer, dele opgaver og aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt og blive begejstret.
  • At du er fleksibel og omstillingsparat i en verden der altid er i ændring.
  • At du kan være med til at skabe stabilitet og ro for børnene, i en foranderlig verden igennem dit nærvær og omsorg.

Vi tilbyder dig:
Gadkjærgaard er en institution med en fantastisk glæde og stemning i huset. Der er ingen tvivl om, at det gode humør stammer fra, at der hos os er plads til forskellighed og til at bidrage med lige netop det, man selv er god til.

I den pædagogisk praksis giver det sig udtryk i, at den enkelte stue arbejder ud fra den enkelte børnegruppes behov og personalets kompetencer – men det er selvfølgelig med udgangspunkt i de overordnede fælles emner.

Vi er også et sted, hvor der er rigtig gode muligheder for faglig sparring – både med kollegaer og ledelse – og der er rum for udvikling af egne kompetencer.
Og så er vi et sted, hvor vi værdsætter struktur og indhold i hverdagen. Det betyder, at vores personalemøder altid er indholdsrige, og vi kommer rundt om alle medarbejdere i huset. Vi har faste medhjælper-, pædagog- og gruppemøder. Det hele er selvfølgelig sat i system, så det bliver nemt og overskueligt.

Alt det ovenstående, giver en god og tryg hverdag for personalet at være ansat i. Og nu mangler vi bare, at du kommer ud og viser netop dine kompetencer – vi er sikre på, at de vil passe lige ind her hos os.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Onsdag 11. juni 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder Charlotte Gade Lynderup 21 44 53 47 eller pædagogisk leder Tine Stubben Ullerup 24 62 28 92.
Der er mulighed for besøg på Gadkjærgaard, og kort snak med evt. kommende kollega.
Du kan læse mere om os på www.gadkg.dk

Attester:
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gadkjærgaard, Vindingvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/904c5569-5aaa-43da-82df-4718b8a1f5ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet