Har du sans for kvalitet og præcision? Vi søger en dygtig montagemedarbejder til vores montageteam. Du får varierende opgaver, og et stærkt samarbejde i en virksomhed med fokus på godt håndværk.
Efter en kort oplæring vil du få et selvstændigt ansvar for egne joblister.
Opgaven er meget varierende, idet der normalt er tale om mindre seriestørrelser.
Vi forestiller os at du:
· Er ansvars- og kvalitetsbevidst.
· Er fleksibel med hensyn til arbejdsopgavens karakter.
· Er selvstændig og holdspiller, der gerne hjælper kollegaer.
· Har ordensans.
· Har lidt kendskab til brug af PC.
Og det vil være en fordel hvis du:
· Kan læse enkle tegninger.
· Har arbejdet i en produktionsvirksomhed indenfor metal.
· Har lidt erfaring med el-montage og lodning
· Har kursuset “Grundlæggende montage- og loddeteknik”
Vi har gode arbejdsforhold med sundhedsforsikring, fritvalg- og fleks-ordning. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og giver en løn efter kvalifikationer.
Vi producerer high-end sejlsportsudstyr på egen fabrik i Vejle hvor vi er omkring 30 medarbejdere. Vi er en del af en større international koncern indenfor bådudstyr og leverer bådbeslag til såvel tur- som kapsejladsbåde. Vores produkter er kendte for, at de på et højt niveau forener design, kvalitet, finish og funktionalitet. Produkterne leveres direkte til en række kendte værfter og forhandles World-wide af forhandlere og salgsselskaber. Mere end 85% af omsætningen er eksport. Læs mere på www.ronstan.dk
Hvis ovenstående har din interesse, eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Dennis Petersen på tlf. 81 82 51 83
Ansøgning med CV sendes til JOB@ronstan.dk mærket: ”montagemedarbejder”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RONSTAN DENMARK ApS, Jægervænget, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bb06fb76-8cd1-4fcd-aa95-e2e79fd6f5a4